dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Søren Gade stoppede som forsvarsminister i 2010 efter skandaler i forsvaret - er lige nu medlem af Europa-Parlamentet og stiller nu op til Folketinget.
Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Stemmesluger Søren Gade nu på banen hvor Støjberg sidst trak V-stemmer

Tre ud af Venstres fem valgte MF'er er tilbage i det vestjyske, hvor også Kristian Jensen er ude af billedet, men MF Mads Fuglede og regions-topscorer Ulrich Fredberg trænger sig på.
2. OKT 2022 11.57

Ved FV19 blev Inger Støjberg Venstres store stemmemagnet i Vestjyllands Storkreds, og efter hendes rigsretsdom, udmeldelse og nye partistiftelse er hendes 28.420 personlige stemmer - fjerdeflest på landsplan - ledige og eftertragtede. 

Partiet bevarede ved FV19 sine fem kredsmandater fra FV15, og af de fem er nu bare tre tilbage og har på kandidatplan fået følgeskab af tidligere forsvarsminister Søren Gade, der ellers sidder i Europa-Parlamentet, hvor han fik ikke færre end 201.696 personlige stemmer. Ved det valg blev han kun overgået af Morten Løkkegaard (V). Søren Gade stiller op i Holstebrokredsen, hvor han afløser Anders G. Jacobsen.

Støjbergs kreds, Skivekredsen, har nu tidligere byrådsmedlem i Viborg og nuværende regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard øverst.

Venstre har siden FV19 mistet forhenværende finansminister Kristian Jensen, som i april 2021 forlod politik og i storkredsen blev erstattet af førstestedfortræder Kenneth Mikkelsen, som også har overtaget Kristian Jensens Herning Nordkreds.

Kenneth Mikkelsen er i Ringkøbingkredsen afløst af MF Mads Fuglede, som blev valgt i Københavns Omegns Storkreds, men nu har bosat sig i Vestjylland. 

MF og gruppeformand Thomas Danielsen genopstiller i Struerkredsen. MF Kristian Pihl Lorentzen genopstiller i Viborg Østkredsen, mens forhenværende Ikast-Brande-borgmester og regions-spids Carsten Kissmeyer igen er øverst i Ikastkredsen.

Regionsrådsmedlem Ulrich Fredberg, som fik et personligt godt valg ved KV21 - i Region Midtjylland kun overgået af regionsformand Anders Kühnau (S) - kan også meget vel gøre sig gældende. Han stiller nu op i Silkeborg Nordkredsen - hvor han afløser tidligere byrådsmedlem i Silkeborg Gitte Willumsen. Willumsen har den særlige baggrund, at hun som anden stedfortræder afløste Støjberg, da hun blev dømt uværdig til at sidde i Folketinget, men i mellemtiden var blevet konservativ, som hun også genopstiller for i samme kreds.

I Silkeborg Sydkredsen finder man nu Jacob Vestergaard, som erstatter Bent Jensen, der ved FV19 åbenbart var såkaldt skyggekandidat. Han lagde ikke skjul på, at han slet ikke ønskede at blive valgt. Hans rolle var så at sige at stå i skyggen og ikke snuppe stemmer fra Gitte Willumsen. 

I Herning Sydkredsen ses nu Jarl Matthiesen i stedet for Natascha Joof. I Viborg Vestkredsen afløser byrådsmedlem i Viborg Lone Kastberg Holger Laustsen. 

 

Vestjyllands Storkreds hælder mest til den blå side: Ved FV19 blev 16 mandater fordelt således: Fem til V, fire til S, to til K, og et mandat hver til partierne R, SF, EL, LA og DF.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stemmesluger-soeren-gade-nu-paa-banen-hvor-stoejberg-sidst-trak-v-stemmer

GDPR