AARHUS: Unge fra 16 års-alderen skal have stemmeret til næste byrådsvalg, mener den radikale viceborgmester i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad, som vil søge Indenrigsministeriet om lov til at give 16-17 årige stemmeret ved kommunalvalget i 2013.
Men sådan en tilladelse kan ministeriet ikke give, skriver Jyllands-Posten. Ifølge grundloven er valgretsalderen den samme til kommunalvalg som til folketingsvalg. Altså vil det kræve enten en grundlovsændring eller en ændring af valgloven.
Ifølge en pressemeddelelse fra Det Radikale Venstre støtter den radikale kommunalordfører og nyvalgte folketingsmedlem fra Aarhus, Liv Holm Andersen, sin partifælle.
Også SF vil arbejde for, at de 16- og 17-årige får mulighed for at stemme ved næste kommunalvalg i Aarhus.
Ved kommunalvalget i Aarhus i 2009 havde de 16-17-årige mulighed for at stemme ved et prøvevalg, hvor stemmerne ikke talte med i valgresultatet. Stemmeprocenten var 18,7.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.