ODENSE: Regeringen har annonceret, at et nyt kontorbyggeri med op til 31.000 kvadratmeter kontorarbejdspladser skal samle ti statslige institutioner, som allerede er i Odense. Nyheden bliver modtaget positivt i Odense.
Det nye byggeri planlægges til at rumme omkring 1.600 kontorarbejdspladser, og udgifterne til byggeriet forventes at ligge på omkring 800 mio. kr. i alt. Byggeriet vil også foregå med stor fokus på bæredygtighed i forhold til at minimere klimabelastningen. Byggeriet forventes at være færdigt i 2024.
De ti institutioner: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen), Skatteankestyrelsen, Danmarks Frie Forskningsfond, Skatteforvaltningen,
Socialstyrelsen, Miljøstyrelsen, Spillemyndigheden, Studenterrådgivningen, Studievalg Fyn og Danmark.
esl