Staten tørrer teaterstøtte af på kommuner

RANDERS: Skærer Kulturstyrelsen i statsstøtten til egnsteatrene, ender regningen hos kommunerne. I Randers advarer formanden for kulturudvalget om, at det vil betyde, at kommunen må spare andre steder på kulturområdet. Et område der ellers har et højt niveau i Randers. Derfor foreslår hun en anden fordeling af den statslige kulturstøtte.

Kulturstyrelsen har fornyligt udmeldt, at den statslige refusion til landets egnsteatre fra næste år forventes nedsat med fire pct. i forhold til 2012. I Randers vil det betyde en nedskæring på tilskuddet til Randers Egnsteater på lidt over 300.000 kr. om året. Men da Kommunen har en driftsaftale med teateret frem til begyndelsen af år 2015, bliver det Randers Kommune, der skal betale regningen.

- Så længe den nuværende driftsaftale er gældende, vil teateret ikke kunne mærke en forskel. Til gengæld er vi tvunget til at finde pengene. Statens nedskæring bliver med andre ord tørret af på kommunen, forklarer formanden for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen (S).

Kulturstyrelsen har i forvejen nedsat støtten i de senere år. Sidste år fik Randers nedsat den statslige refusion fra 50 pct. til de nuværende 41 pct. Kommer der en yderligere nedsættelse, sætter det Randers og tilsvarende kommuner i en meget vanskelig situation. Specielt i en tid, hvor økonomien i forvejen er stram.

- Den stramme økonomi tvinger os til at holde eventuelle merudgifter inden for de enkelte forvaltningers budgetter. Og så længe der kun er én pose penge til at betale, vil det naturligvis betyde en besparelse et andet sted på kommunens kulturbudget, beklager Ellen Petersen.

Kan gå ud over folkeligheden
Randers Kommune anvender i år 154 mio. kr. på kultur- og fritidsområdet. Selv om det sammenlignet med landsgennemsnittet ligger i den høje ende, er det kun knapt 3,8 pct. af kommunens samlede budget. Dermed er Kultur og Fritid den forvaltning i kommunen, som har det mindste budget.

Langt de fleste af forvaltningens midler går til faste driftsudgifter på kulturinstitutionerne. Det gør det yderligere kompliceret at finde penge til ekstra udgifter. De eneste midler, som ikke er fastlåst til drift, er en pulje på 350.000 kr., som lokale ildsjæle og græsrodsbevægelser kan søge til enkeltarrangementer.

- Det vil være meget begrænsende og i værste fald ødelæggende for græsrodskulturen, hvis vi skal trække på denne folkelige pulje for at dække den professionelle teaterkunst, siger Ellen Petersen.

Nedskæring mod hensigten med støtten
Baggrunden for at staten vil nedsætte sin refusion til bl.a. Randers Egnsteater er, at der er kommet flere egnsteatre. Og det er i virkeligheden en paradoksal situation. Egnsteatrene spiller i dag en vigtig rolle for kulturen på nationalt niveau. De står for produktion af scenekunst i provinsen. Dermed sikrer de en reel lige adgang for alle borgere til scenekunsten.

Derudover står egnsteatrene for en række turnéaktiviteter rundt om i Danmark. De sikrer dermed, at der kommer en bred vifte af professionel scenekunst ud over hele landet. Støtten er således beregnet til at sikre, at også provinsen kan opleve professionelt teater. Men når støtten skal fordeles på flere teatre, risikerer man i stedet for på sigt at udvande kvaliteten i provinsen.

- Jeg glæder mig naturligvis over, at andre byer også får andel i kagen. Men som den kommende refusion ser ud, risikerer man bare på sigt, at der ingen af stederne er penge nok til den højeste kvalitet. Den vil så blive forbeholdt hovedstaden. Dermed går refusionsordningen stik imod hensigten, forklarer Ellen Petersen.

Brug for en anden fordeling
Derfor foreslår man fra Randers Kommune også en anden fordeling af den statslige kulturstøtte. Som det er i dag, modtager de danske egnsteatre kun seks pct. af statens samlede scenekunst. Imens Det Kongelige Teater i sæson 2009-10 havde det, der svarer til 53 pct. af budgettet, der er på omkring én mia. kr.

- Ganske vist er det, at det Kongelige Teater bliver beskåret i det seneste finansforlig. Men når refusionen tilsvarende bliver beskåret til de enkelte egnsteatre, så hænger det ikke sammen. Det er da i hvert fald ikke måden, at sikre teaterlivet i provinsen på, siger Ellen Petersen.

Generelt højt niveau i Randers
I Randers er der i øvrigt et rigt kulturliv, som kommunen i mange år har prioriteret. Randers Egnsteater er sammen med musik- og kulturhuset Værket et af flagskibene.

På egnsteateret er der forestillinger fra professionelle instruktører og skuespillere. Derudover har teateret en skole for talenter i alderen 16-40 år og udbyder også teater til skoler og institutioner. På Værket er der alt fra musicals, opera, comedy, klassiske koncerter og pop/rock-koncerter. De mange arrangementer er kendetegnet ved et højt niveau med kendte danske og internationale kunstnere.

ka