dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Staten betaler potentielt minkavlere ti milliarder for meget

Ifølge rapport har politikerne valgt en skindpris, som er 99 kroner højere end den mest sandsynlige.
8. APR 2024 5.59

Politikerne har besluttet, at minkavlerne skal have 333 kroner for hvert skind, de kunne have produceret gennem ni år. Men den pris er alt for høj.

Det viser hidtil ukendte tal fra konsulenthuset Ernest & Young ifølge mediet Zetland. Rapporten konkluderer, at prisen på et minkskind i årene efter corona ifølge konsulenterne ville være 234 kroner i snit.

Det er 99 kroner mindre per skind end det beløb, politikerne har besluttet.

Bliver overkompenseret

Staten kunne have sparet 10 milliarder kroner, hvis den havde valgt den skindpris, der ifølge konsulenterne er den mest sandsynlige, skriver Zetland, som med hjælp fra økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet har regnet på tallene.

Det betyder, at hver minkavler, der har ansøgt, potentielt får i snit otte millioner kroner for meget i erstatning. Og at den samlede regning, der lige nu lyder på 29,5 milliarder kroner, kan være 50 procent højere end nødvendigt.

Carsten Tanggaard mener, at konsulentrapporten er både "sober" og "uangribelig", skriver Zetland. Han mener derfor, at minkavlerne bliver overkompenseret.

- De har fået en særdeles velvillig vurdering af deres tab. Lad os sige det på den måde, siger han til mediet.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/staten-betaler-potentielt-minkavlere-ti-milliarder-for-meget

GDPR