
Af Morten Uhrenholdt
I budgetårene 2007 og 2008 valgte langt de fleste kommuner selvbudgettering. Kun otte kommuner valgte i 2007 at lægge budget efter det statsgaranterede skattegrundlang. Det var Brøndby, Ishøj, Lolland, Langeland, Billund, Tønder, Samsø og Læsø. 90 kommuner valgte altså selvbudgettering.
Hvor mange kommuner, der vælger selvbudgettering, afspejler bl.a. de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet. I gode tider ønsker mange kommuner selvbudgettering - i dårlige vælger mange den sikre med statsgarantien.
I 2008 var der 81 selvbudgetterende kommuner tilbage, i 2009 kun 19 og i år er tallet nede på ni.
Men en kommune kan sagtens komme helskindet gennem en fejlslagen selvbudgettering. Faktisk er det undtagelsen, at en kommune har så lidt styr på økonomien, at man 'glemmer', at der kommer en regning efter en selvbudgettering, der har ramt for meget ved siden af.
De seneste eksempler på det, er i år Helsingør og Gribskov - og sidste år Kalundborg.
Det sikre eller det udviklingsrettede
Kort fortalt, så har en kommune, når den skal i gang med næste års budget, to valgmuligheder: Den kan lægge budget efter et statsgaranteret skattegrundlag. Så er den hellige grav velforvaret, og der kan ikke komme de store overraskelser. Det statslige skøn vil ofte være konservativt og ligge lavt - specielt hvis der er tale om en kommune i hastig udvikling - og så betyder det for kommunen, at den skal vente lang tid på de indtægter, den står og mangler nu og her til at servicere nye borgere eller virksomheder.
Sådanne kommuner vil ofte vælge selvbudgettering, hvor det er kommunens eget skøn over udviklingen og skattegrundlaget, der bliver lagt til grund. Skatter og udligning afregnes derefter så at sige á conto ud fra kommunens grundlag og efterreguleres så senere, når den faktiske udvikling i kommunen det pågældende år kan gøres op. Og det er her, der ikke sjældent dukker en regning op, fordi kommunen var for optimistisk i sin vurdering af udviklingen i kommunen.
Og sådan en regning dukker først op tre år efter. F.eks. er der dukket regninger op rundt omkring i årets første tre måneder, der gælder budgetåret 2007. I 2011 vil eventuelle efterreguleringer for skatteåret 2008 komme.
- Det burde være velkendt tal ude i kommunerne. Det er absolut en undtagelse, når en efterregulering kommer bag på en kommune, siger Dorte Lemmich Madsen, kontorchef i Indenrigsministeriets Center for Kommunaløkonomi til dknyt.
Masser af regninger - uden kommunal panik
Det er altså tal, der normalt vil være helt bekendt i en kommunes økonomiafdeling. Der er ikke noget hokus-pokus i det, og et fejlskøn over f.eks. skattegrundlaget i 2008 vil kunne indregnes i den fremtidige kommunale budgetlægning, - og ikke komme som et chok for kommunen.
Det er derfor, Helsingør, Gribskov og Kalundborg er undtagelser. Masser af kommuner får en ordentlig regning fra staten, uden at panikken griber dem. Det fremgår således af tal fra Indenrigsministeriet, at der i begyndelsen af 2011 vil komme regninger ud til kommunerne på i alt godt 2,5 milliarder kroner.
I år har f.eks. Roskilde fået en regning på 33 millioner og Næstved én på 27 millioner. Og er tilsyneladende ikke kommet bag på nogen i de kommuner.
Og til næste år vil der for budgetåret 2008 f.eks. komme en regning til Lyngby-Taarbæk på 58 millioner, til Hedensted på 67 millioner og Århus på 254 millioner.
Men situationen i Helsingør er tilsyneladende mere kaotisk, end det umiddelbart ser ud. For der er ikke blot tale om en regning, der er blevet glemt.
Kun styr på plus-siden i Helsingør
Den årlige efterregulering for det budgetår, der ligger tre år tilbage, rummer to elementer: For meget/lidt udbetalt skat og for meget/lidt udbetalt i udligning. De to tal er ofte modsatrettede, altså minus ved det ene, plus ved det andet.
Det gælder også tallene for Helsingør for 2007. Kommunen har med brask om bram meldt ud, at den mangler 197,5 millioner i budgettet for 2010 og 2011 på grund af efterreguleringen med staten.
Det tal, Helsingør har meldt ud for 2010 (altså for budgetår 2007), er en regning på 88,7 millioner. Indenrigsministeriet oplyser overfor dknyt, at Helsingør har fået en regning på 11 millioner.
Divergensen lader sig forklare, hvis man går ind i tallene fra Indenrigsministeriet. Her viser det sig nemlig, at Helsingør har fået 77,6 millioner udbetalt i for lidt afregnet udligning. Til gengæld har kommunen fået 88,7 millioner for meget i skat af staten. Og det giver regningen på de 11 millioner, Indenrigsministeriet opererer med.
Med andre ord har Helsingørs økonomiforvaltning haft helt styr på, at der var en udbetaling af udligning på vej - og har formentlig allerede 'brugt' dem i budgetlægningen på plussiden. Derimod har man tilsyneladende glemt alt om regningen for den for meget udbetalte skat. Derfor oplyser kommunen, at regningen er på 88,7 millioner i år.
Tallene for 2011 er tilsvarende. Kommunen siger, der mangler 108,8 millioner. Indenrigsministeriet melder, at der kommer en regning på kun 57 millioner - for Helsingør har 51,5 millioner til gode i udligning - men de er tilsyneladende 'brugt' allerede.
Indenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere situationen for en konkret kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.