DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Spildevandstest bliver en ny måde at spore corona
Foto: Folketinget

Spildevandstest bliver en ny måde at spore corona

Ny form for coronatest ventes snart taget i brug, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

Snart kan Danmark coronateste på en ny måde ved at analysere spildevand for coronavirus i særlige områder, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst under et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg.

Her ønsker Venstre blandt andet svar på, hvorfor Danmark ikke har taget spildevandstest for coronavirus i brug. Det er allerede sket i andre lande som Storbritannien og Sverige, men det er altså nu formentlig også på vej i Danmark ifølge ministeren.

- Min forventning er, at vi inden for en overskuelig fremtid kan anvende test på spildevand i Danmark. Det skal selvfølgelig gøres klogt. Vi kan eksempelvis overvåge specifikke områder, hvor der ikke er stor tilslutning til test, sagde Magnus Heunicke i samrådet.

Tidligt opdaget smitte

Han har bedt Statens Serum Institut (SSI) om at udforme et oplæg til, hvordan og hvornår spildevandstest kan bruges som et redskab i teststrategien. Det forventer han at få svar på i løbet af denne uge.

Ifølge SSI er coronatest ved hjælp af spildevand først relevant som et testsupplement, når vaccinationer er i gang, hvis smittetallet er lavt, eller hvis man tester færre. Det har Seruminstituttet konkluderet i flere vurderinger af spildevandstest som et testredskab mod covid-19, som sundhedsministeren har bedt om siden august.

Ved spildevandstest kan man opdage coronasmitte, inden symptomer kommer, og dermed bruge det til at forudse et smitteudbrud. Til gengæld er testmetoden ikke lige så sikker som screening af mennesker. Og via spildevandet kan man heller ikke konkludere, hvilken konkret person der er smittet.

Ritzau