Specialpædagogikken skal have et boost i folkeskolen

Det kræver betydeligt mere og bedre efteruddannelse af lærerne, lyder det fra Skolerådets formandskab. Kommuner skal endvidere have skærpede forpligtelser til at sikre en undervisning af høj kvalitet.

Staten og kommunerne har indgået en aftale om, at flere elever i fremtiden skal integreres i den almene undervisning, men der mangler lærere med specialpædagogiske kompetencer, lyder det fra Skolerådets formandskab, der efterlyser en række initiativer på området i et brev til undervisningsminister Tina Nedergaard (V), herunder at staten afsætter midler til at sikre den nødvendige efteruddannelse.

- Det er et stort potentiale i, at flere elever integreres i den almene undervisning i folkeskolen. Det vil give langt bedre mulighed for at iværksætte forebyggende indsatser frem for hovedsageligt at hjælpe børn, hvor det allerede er gået helt galt. Problemet er, at der allerede i dag er stor mangel på specialister med specialpædagogiske kompetencer.

- Der er brug for langt flere ressourcepersoner, der både har viden og kompetencer til at sætte ind overfor elever med særlige udfordringer, og som kan vejlede de øvrige lærere om undervisningsforløb, der virker i forhold til forskellige elevgrupper. Alternativet er en masse ulykkelige historier om elever, der aldrig fik den undervisning de havde brug for, siger medlem af Skolerådets formandskab og professor i specialpædagogik Niels Egelund.

Kompetencer i specialundervisning skal i verdensklasse
Der er samtidig brug for at undersøge kvaliteten i lærernes uddannelsesmuligheder indenfor specialpædagogiske områder, understreger Skolerådets formandskab. Derfor vil formandskabet have sammenlignet det specialpædagogiske indhold i læreruddannelsen og efteruddannelsesmulighederne med uddannelserne i de bedste lande i verden.

- Vi hører desværre, at specialpædagogik på læreruddannelsen og i efteruddannelsestilbuddene i alt for høj grad handler om abstrakte teorier frem for metoder og værktøjer, som lærerne kan bruge i hverdagen. Vi skal derfor have undersøgt, om de gør det anderledes i lande, hvor vi kan se de er dygtige at hjælpe de svageste elevgrupper. Det er vigtigt, at vi får flere specialister, og at vi sikrer os, at der er uddannelse i top, lyder det fra medlem af Skolerådets formandskab og skoleleder Grethe Andersen.

Behov for læringsmål
Skolerådets formandskab vurderer i lighed med Skolens rejsehold og regeringens arbejdsgruppe om specialundervisning, at der skal gennemføres en lovændring, så betydeligt færre elever udskilles til undervisning på specialskoler og behandlingshjem. Ifølge Skolerådets formandskab bør det følges op med skærpede krav til kommuner og skoler i forhold til at sikre en undervisning af høj kvalitet for alle elever. Det kan gøres ved, at der udarbejdes læringsmål, som alle elever skal nå i fagene på forskellige klassetrin.

- Lærerne har brug for konkrete pejlemærker for, hvad den enkelte elev skal nå. Mange af de nuværende undervisningsmål er der ingen, der når, da de er meget overordnede og abstrakte, og det kan være med til, at nogle af de elever, der har vanskeligheder, ikke opdages i tide. Konkrete læringsmål skal ikke føre til, at flere elever skal gå klassetrinene om, men skal sikre, at lærerne og skoleledelsen får anledning til at sætte ind i forhold til de elever, der ikke når dem, så de løftes fagligt og socialt, inden det bliver nødvendigt at sende dem på specialskoler, understreger Niels Egelund.

Skolerådets formandskab anbefaler
* En lovændring, så kun ganske få elever i fremtiden sendes i særlige undervisningstilbud.
* Lovændringen følges op med skærpede krav til kommuner og skoler, fx i form af læringsmål.
* Kvaliteten i læreruddannelsen og efteruddannelse af lærere styrkes.
* Staten afsætter midler til efteruddannelse af lærere.
* Der sker en udbygning af forskning på området
* At dataindsamlingen på det specialpædagogiske område med det samme styrkes i omfang og kvalitet.
* At der udarbejdes en lang række vejledningsmaterialer om pædagogik og undervisningsmetoder for elever med forskellige typer af særlige behov.
* Der sikres en fleksibel ressourceanvendelse på de specialpædagogiske områder.
* At skolernes evaluering af den specialpædagogiske bistand øges med fokus på indsatser og resultater.

Fakta om specialpædagogisk bistand
* Mere end hver 20. elev i folkeskolen modtager i dag undervisning på specialskoler, i specialklasser eller på et opholdssted. Det svarer til 33.000 elever.
* Undervisning på en specialskole koster i gennemsnit 283.000 kr. pr. elev om året. Undervisning af en elev, der ikke modtager nogen form for specialpædagogisk bistand, koster i gennemsnit 54.400 kr. om året.
* Cirka 16,5 procent af eleverne på specialskoler påbegynder en ungdomsuddannelse indenfor 15 måneder efter, at eleverne har forladt 9. klasse.
* Hver fjerde lærer tilkendegiver, at de har et stort behov for faglig kompetenceudvikling i forhold til elever med særlige behov.
* 42 procent af lærerne, der gennemfører specialundervisning i de almindelige folkeskoler, har ikke en uddannelse svarende til en linjefagsuddannelse i specialpædagogik.

 tj