dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sparerunden er forbi i Ballerup

BUDGET 2014 OPDATERET: Et overskud på 75 mio. kr. bliver bl.a. brugt på længere dage i daginstitutionerne og bedre forhold på plejehjemmene
26. SEP 2013 6.02

BALLERUP: Flere holdtimer til folkeskolen, udvidede åbningstider i børnehaver og vuggestuer, forskønnelse af byens fællesarealer, forbedringer af trafiksikkerhed og stærkere samarbejde med erhvervslivet om vækst og beskæftigelse. Det er nogle af de emner, budgetaftalen for 2014 i Ballerup indeholder.

- Det er en aftale, der både peger fremad med investeringer i fremtiden og skaber forbedringer her og nu. Aftalen fokuserer på velfærd for borgerne og vækst og beskæftigelse i erhvervslivet, siger borgmester Jesper Würtzen (S).

- Med hensyn til folkeskolereformen investerer vi 6 mio. kr. om året til holddannelse, hvor to voksne kan være til stede i timerne, eller klassen kan deles. Derudover giver aftalen mulighed for at gøre en ekstraordinær indsats med at løfte folkeskolereformen og vores egen kommunale vision 'Skole med Vilje', siger Würtzen.

Budgettet indeholder uændret skatteprocent, mens taksten i fritidsordninger, fritidsklubber og byggelegepladser sænkes. Derudover skabes bl.a. mulighed for at øge åbningstiden til glæde for børnefamilier, der tilføres flere ressourcerne til plejecentre, og der indsættes en servicebus i Måløv som en forsøgsordning.

- Målrettet fokus og en stram økonomistyring har gjort, at Ballerup Kommune i dag har en robust økonomi, der kan modstå tab og udsving i indtægter og udgifter. Det har skaffet os råderum til investeringer og forbedringer. Vi skal dog stadigvæk passe på pengene, da vi fortsat er underlagt en stram økonomi, siger borgmesteren.

Budgetaftalen for 2014 indeholder desuden ekstraindtægter for 74 mio. kr. De ekstra indtægter bruges til en række investeringer og til styrkelse af kommunens kassebeholdning.

sf / ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sparerunden-er-forbi-i-ballerup

GDPR