DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Sorø har igen overskud på driften

Sorø har igen overskud på driften

De første år i den sammenlagte kommune gav store økonomiske vanskeligheder - nu kører det
4. JUN 2012 9.43

SORØ: En glad borgmester i Sorø Kommune har netop fået godkendt kommunens årsregnskab for 2011 med et driftsoverskud på 95,6 mio. kr. og en styrkelse af kassebeholdningen med 34,3 mio. kr., melder kommunen.

De gode takter fra 2010 er dermed videreført i 2011. Driftsoverskuddet på 95,6 mio. kr. er 27,1 mio. kr. bedre end budgettet. På anlægssiden er der brugt 69,8 mio. kr., hvilket er 13,7 mio. kr. mere end budgettet, hvilket skyldes færdiggørelse af anlæg fra tidligere år.

- Det er særdeles tilfredsstillende, at vi igen i år kommer ud med et overskud på driften, som er større end det budgetterede. Et resultat som er udtryk for, at vores ledere og medarbejdere har udvist endog særdeles stor økonomisk ansvarlighed. Det skal de have stor anerkendelse for, siger borgmester Ivan Hansen (S).

Det glæder også borgmesteren, at der igen er styr på de vanskeligt styrbare områder inden for foranstaltninger for børn og unge, voksen/handicapområdet og ældreplejen. Områder der i de første år i den nye sammenlagte kommune leverede store budgetoverskridelser. Det er nu vendt til et samlet overskud i 2011 på disse tre områder på i alt 23,9 mio. kr.

ka