SOLRØD: Borgere med udfordringer som adhd, autisme og sindslidelser får nu en ekstra hjælpende hånd i Solrød, efter at kommunen er gået med i den såkaldte Klapjob-indsats sammen med Landsforeningen Lev. Det oplyser kommunen.
Indsatsen Klapjob er finansieret af satspuljemidler og er tæt samarbejde mellem kommuner og mere end 25 virksomheder i hele landet og et stort virksomhedsnetværk. Klap-konsulenter arbejder for at skabe skåne- og fleksjob inden for primært detailhandel og Horesta-området.
- I Solrød Kommune har vi den grundholdning, at det er godt at arbejde, fordi det giver værdi for både den enkelte borger, vores virksomheder og samlet set også for kommunen og samfundet. At arbejde skaber sociale bånd til andre mennesker samtidig med, at man bidrager til samfundet. For borgere med udfordringer kan det være ekstra værdifuldt at mærke, at man bidrager, og at der stadig er brug for en på arbejdsmarkedet. Fokus på arbejdet er på den funktion, man udfylder, og ikke de udfordringer, man har, siger borgmester Niels Hörup (V).
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.