SØNDERBORG: Forældreparret er danske statsborgere og arbejder og betaler kommuneskat i Danmark, men de bor tæt ved den dansk-tyske grænse i Sydslesvig.
Derfor kræver Sønderborg Kommune 233.000 kr. af forældreparret, og de risikerer en tur bag tremmer i op til fem måneder, skriver DR.
Parret bor i Sydslesvig, men besluttede for år tilbage at flytte til Danmark, hvor de begge arbejder. Derfor købte de et gammelt hus i Sønderjylland, og mens de får revet det gamle hus ned og bygget det nye, lader de to af deres børn registrere på adressen, så de kan begynde i skole i Danmark – efter aftale med både kommune og skole, forklarer ægteparret.
Sønderborg Kommune anser det for socialt bedrageri, og retssagen mod familien starter i dag ved byretten i Sønderborg.
lcl