ÅRHUS: Socialforvaltningen har over de senere år oplevet en markant stigning i efterspørgslen efter sociale ydelser samtidig med, at det i højere og højere grad forventes, at forvaltningen leverer specialiserede, individuelle og fleksible tilbud til gavn for den enkelte borger.
En ny organisering af Socialforvaltningen skal imødegå disse udfordringer og vil i højere grad understøtte helheden i indsatsen samt sikre en bedre dialog mellem myndighed og udfører til gavn for borgerne, skriver Århus Kommune.
- Det er min vurdering, at den nye organisering giver gode rammer for den fremtidige indsats og understøtter forvaltningens vision om, at også udsatte borgere skal have mulighed for at tage del i vores samfund, udtaler socialrådmand Laura Hay (V).
Nogle af de helt centrale principper for den nye organisering af Socialforvaltningen er fokus på bedst muligt at afhjælpe borgernes behov, sammenhæng og et højt fagligt indhold i indsatsen. Der lægges op til, at Socialforvaltningen fremover organiseres i tre søjler dækkende områderne Familier, Børn og Unge, Socialpsykiatri og Særligt Udsatte samt Voksne med Handicap.
- En række af vores forebyggende foranstaltninger vil fortsat være forankret i lokalområderne, da vi ønsker at styrke og udvikle forvaltningens vigtige samarbejde med daginstitutioner, skoler, klubber, boligforeninger,
mm. Og ved at oprette en særlig enhed for 'community
work' bliver vi i stand til at udbrede de lokale samarbejdsmodeller og herigennem klæde lokalområderne på, så der er mulighed for hurtigt at reagere, hvis der opstår problemer, udtaler Laura Hay.
Den nye organisation forventes at træde i kraft i første halvår 2010.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.