dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialdemokratiet vil nedsætte almen husleje med V-LA-K-penge

Ifølge partiets beregninger kan lejen sænkes med op til 8000 kr. om året i nyere almene boliger
27. OKT 2017 9.37

Socialdemokratiet vil bruge penge fra et regeringsforslag, som partiet er tøvende overfor at støtte, til at nedsætte huslejerne i den almennyttige boilgsektor. Det fremgår af et forslag som partiet beskriver over for Politiken og DR Nyheder.

Socialdemokratiet foreslår at huslejen i almene lejeboliger der er bygget efter 2000, skal sænkes med op til 8000 kr. om året. Finansieringen vil partiet skaffe ved at bruge besparelserne fra et regeringsforslag, som Socialdemokratiets gruppeformand, tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen har erklæret sig 'dybt forundret' over, og som han mener går 'over en meget væsentlig grænse'.

Forslaget fra regeringen går på at 90 pct. af den almene boligsektors lån skal omlægges fra realkreditlån til statslån. Det vil få den almene sektors renteudgifter til at falde, fordi renten på statslån er lavere end renten på realkreditlån, for omlægningen vil, fuldt indfaset, spare omkring 1,6 mia. kr. om året efter 2025.

Både Venstre og Dansk Folkeparti afviser forslaget fra Socialdemokratiet. Transport- og boligministeren har ikke ønsket at kommentere forslaget over for DR.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialdemokratiet-vil-nedsaette-almen-husleje-med-v-la-k-penge

GDPR