
FAVRSKOV: Knap 10.000 rotter er dræbt med højteknologiske rottefælder i kloakkerne i Favrskov Kommune inden for det sidste år. Favrskov Forsyning A/S, der i tæt samarbejde med kommunen bekæmper rotter i kloakkerne med højteknologiske fælder, investerer nu yderligere i den miljørigtige teknologi, fortæller kommunen.
Rotteanmeldelserne rasler ned i de områder, hvor rotter i kloakkerne bekæmpes med de smarte rottefælder, og det får Favrskov Forsyning til at sætte yderligere 60 fælder ind i kampen mod rotterne i kloakkerne. Det betyder, at man nu i alt råder over 166 rottefælder.
- De 60 nye fælder skal bruges i forbindelse med renoveringsprojekter af kloaknettet. Det betyder, at vi nu har mulighed for at rydde et område for rotter inden vi går i gang med at renovere. På den måde undgår vi, at rotterne kommer op til overfladen og derved bliver til gene for borgerne, forklarer procesteknolog Rikke Kirkegaard Christensen fra Favrskov Forsyning
Den elektroniske rottefælde, WiseTrap, fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil. Fælderne giver via mail eller sms besked om skudstatistik, drift mm.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.