dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Smalt budgetflertal sparer delvis skånsomt i Ringsted

Kraftig stigning i udgifterne til det specialiserede børneområde.
3. OKT 2023 6.45

RINGSTED: De smalleste flertal i adskillige år, 13 ud af 21 byrådsmedlemmer, står bag årets budgetforlig, der blandt mange andre udfordringer skal håndtere en forventet stigning på 60 mio. kr. i 2024 i udgifterne til det specialiserede børneområde.

En "god økonomi" har betydet, at man har kunnet nøjes med at finde det halve beløb i besparelser. Man har bestræbt sig på, at de skal have "mindst mulig effekt på den velfærd vi leverer lokalt", men også "vel vidende at dele af besparelserne vil blive oplevet som egentlige forringelser". Et forslag om at droppe betalt kaffe til kommunens egne medarbejder blev dog droppet og er ikke med i budgetaftalen.

Et andet bidrag til økonomien er at vælge selvbudgettering frem for statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det vil efter beregningerne give 45 mio. kr. ekstra i 2024, og andre 18 mio. kr. vil komme fra øgede ejendomsskatter. Man føler sig dog ikke mere sikker på beregningerne, end at man vil lade pengene ligge i kommunekassen, indtil man i 2026 og 2027 ved om og hvor meget der eventuelt skal tilbagebetales.

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, mens De Konservative, Enhedslisten og Nye Borgerlige står udenfor. Budgettet andenbehandles og beskluttes endeligt i byrådsmøde 9. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/smalt-budgetflertal-sparer-delvis-skaansomt-i-ringsted

GDPR