Stop for kommuners lånefinansiering kan føre til forceret byggeri med fordyrende flaskehalse og dårlig kvalitet, frygter Boligselskaber
30. JUL 2002 18.37
Fra årsskiftet kan skal kommunerne igen selv til lommerne, når deres andel på syv procent af grundkapitalen ved almene nybyggerier skal betales. Det er konsekvensen af den nye kommuneaftale mellem regering og kommuner. Her er afsnittet om kommunernes ret til at låne penge til deres andel af grundkapitalen nemlig i modsætning til de foregående to år udeladt.
Dermed er en omstilling i kommunernes muligheder for at finansiere alment byggeri indskrænket betydeligt, ved at de nu ud af kassebeholdningen skal lægge pengene, mener Henning Porsild, der er udviklingschef i Dansk Boligselskab.
? Det her er en alvorlig sag for mange mindre kommuner med få likvide midler. Vi har da således også taget den konsekvens, at vi har kontaktet alle vore regionskontorer med henblik på at få dem til at advare kommunerne, for det er vores indtryk, at der på nuværende tidspunkt er meget få, der er klar over det her. Og mange steder vil det utvivlsom få betydning for det allerede planlagte byggeomfang, siger Henning Porsild til bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.
Bladet har ringet til en lang række kommuner for at høre, hvordan man forholder sig til den afbrudte lånemulighed, og om det får konsekvenser.
? Vi har 24 boliger på tegnebrættet. Og dem vil vi helt sikkert gennemføre, også selv om vi så må pille tre millioner ud af kommunekassen, siger Haslevs borgmester Henrik Christensen.
? Men det er da irriterende, fordi pengene skal jo så tages fra noget andet. Og det vil jo også vanskeliggøre senere projekter, fortsætter han.
I de store byer, ser man det ikke som et stort problem.
? I de næste to år bygger vi rigtig mange boliger, fordi den kommunale andel af grundkapitalen er nede på syv procent. Alene i år er vi oppe på at bygge over 650, siger Poul B. Skov, der er rådmand for magistratens 2. afdeling i Århus, hvorunder alment byggeri hører.
? At lånemuligheden bortfalder, vil ikke genere os. Vi ville under alle omstændigheder tilstræbe, at betale af kassen, vi bryder os ikke så meget om at stifte gæld. Og med den størrelse, omsætning og struktur kommunen har, kan det godt gå uden de store problemer. Men jeg kan sagtens forestille mig, at en lang række mindre kommuner med få penge bliver handlingslammede. Og det kan jo komme til at gå ud over ellers nødvendigt byggeri til blandt andet ældre.
Usikkerhed om skæringsdato
Ifølge Indenrigsministeriets »vejledning til tilskud og udligning, selvbudgettering og lån og statsgaranti« for 2002, der er skrevet på baggrund af sidste års aftale fremgår det tydeligt at ordningen ophører med udgangen af i år, og at ikke påbegyndte byggerier efter 1. januar 2003 skal finansieres af kommunekassen. Men det har endnu ikke været muligt at få en præcisering af, hvornår et byggeri er påbegyndt. Hverken Kommunernes Landsforening eller Indenrigsministeriet vil på nuværende tidspunkt give et bud på, om det er ved projekteringens start, eller når det første hul er gravet. Indenrigsministeriet har meddelt, at det eventuelt først kan oplyses efter ferien. cgt
Dermed er en omstilling i kommunernes muligheder for at finansiere alment byggeri indskrænket betydeligt, ved at de nu ud af kassebeholdningen skal lægge pengene, mener Henning Porsild, der er udviklingschef i Dansk Boligselskab.
? Det her er en alvorlig sag for mange mindre kommuner med få likvide midler. Vi har da således også taget den konsekvens, at vi har kontaktet alle vore regionskontorer med henblik på at få dem til at advare kommunerne, for det er vores indtryk, at der på nuværende tidspunkt er meget få, der er klar over det her. Og mange steder vil det utvivlsom få betydning for det allerede planlagte byggeomfang, siger Henning Porsild til bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.
Bladet har ringet til en lang række kommuner for at høre, hvordan man forholder sig til den afbrudte lånemulighed, og om det får konsekvenser.
? Vi har 24 boliger på tegnebrættet. Og dem vil vi helt sikkert gennemføre, også selv om vi så må pille tre millioner ud af kommunekassen, siger Haslevs borgmester Henrik Christensen.
? Men det er da irriterende, fordi pengene skal jo så tages fra noget andet. Og det vil jo også vanskeliggøre senere projekter, fortsætter han.
I de store byer, ser man det ikke som et stort problem.
? I de næste to år bygger vi rigtig mange boliger, fordi den kommunale andel af grundkapitalen er nede på syv procent. Alene i år er vi oppe på at bygge over 650, siger Poul B. Skov, der er rådmand for magistratens 2. afdeling i Århus, hvorunder alment byggeri hører.
? At lånemuligheden bortfalder, vil ikke genere os. Vi ville under alle omstændigheder tilstræbe, at betale af kassen, vi bryder os ikke så meget om at stifte gæld. Og med den størrelse, omsætning og struktur kommunen har, kan det godt gå uden de store problemer. Men jeg kan sagtens forestille mig, at en lang række mindre kommuner med få penge bliver handlingslammede. Og det kan jo komme til at gå ud over ellers nødvendigt byggeri til blandt andet ældre.
Usikkerhed om skæringsdato
Ifølge Indenrigsministeriets »vejledning til tilskud og udligning, selvbudgettering og lån og statsgaranti« for 2002, der er skrevet på baggrund af sidste års aftale fremgår det tydeligt at ordningen ophører med udgangen af i år, og at ikke påbegyndte byggerier efter 1. januar 2003 skal finansieres af kommunekassen. Men det har endnu ikke været muligt at få en præcisering af, hvornår et byggeri er påbegyndt. Hverken Kommunernes Landsforening eller Indenrigsministeriet vil på nuværende tidspunkt give et bud på, om det er ved projekteringens start, eller når det første hul er gravet. Indenrigsministeriet har meddelt, at det eventuelt først kan oplyses efter ferien. cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
