I 2007 var der stadig en enkelt folkeskole tilbage i 701 af de mindre byer rundt om i Danmark. Men ti år senere, da året skiftede til 2017 var 121 af de skoler lukket – og især er lukningerne gået ud over de små byer, viser en ny analyse fra Momentum, der har kortlagt samtlige af de byer, hvor den sidste folkeskole lukkede i perioden 2007-2017.
I 63 pct. af byerne, hvor den sidste folkeskole er lukket, boede der under 500 indbyggere. Og i 30 pct. af byerne, der har mistet deres sidste folkeskole, boede der mellem 500 og 1.000 personer. Og det var, viser analysen, især skoler, som havde et meget lavt elevtal – til gengæld kom langt størstedelen af eleverne fra lokalområdet, og de har altså nu fået længere til skole.
Analysen bekræfter det billede, man også havde i forvejen. Det siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
- Det er de små skoler med få elever, der er blevet slået sammen til større og mere centralt beliggende skoler, og det er i altovervejende grad sket i områder, hvor der var relativt få børn. Små skoler med få børn er så blevet ramt af skolelukninger, hvor – udover hensynet til kommunens økonomi – også hensynet til fagligheden i undervisningen har spillet en rolle, da det kan være svært at skaffe specialiserede faglige kompetencer på skolerne og lærere med de rette linjefag, siger Kurt Houlberg.
Det er især under finanskrisen, at kommunerne har været nødt til at lukke deres skoler, siger Kurt Houlberg. En finanskrise, som faldt samtidigt med, at staten indførte budgetloven, så kommunerne blev tvunget til at styre økonomien hårdere end tidligere:
- For de fleste kommuner vil der være økonomiske gevinster forbundet med at lukke små skoler og samle dem i større og færre skoler. Den allervæsentligste udgift på skoleområdet er lærerlønninger, så jo bedre man udnytter det samlede lærerkorps, jo bedre økonomi har man pr. elev, siger Kurt Houlberg.
Mange konsekvenser
Når den sidste skole lukker i en lille by, så er elevernes nye skolested sjældent den eneste konsekvens. Professor på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Gunnar Lind Haase Svendsen peger blandt andet på, at der kan opstå en mistillid til kommunen blandt nogle borgere, hvis ikke processen er fair og gennemsigtig.
Andre typiske konsekvenser er, at det lokale foreningsliv svækkes, der tabes et vigtigt mødested, forældreengagementet i den nye skole vil alt andet lige være mindre, og børnefamilier flytter væk, ligesom den ‘sociale lim’ i lokalsamfundet kan risikere at gå i opløsning. Samtidig har en skolelukning også betydning for befolkningstallet.
- Vi lavede en demografisk analyse, der viste en ekstra befolkningstilbagegang i de sogne, hvor skolerne var lukket. De gik befolkningsmæssigt mere tilbage, end de burde have gjort, når man så på resten af kommunen, og som politiker og embedsmand bør man have de skjulte omkostninger med, når man skal vurdere, om en landsbyskole skal lukkes eller ej, siger Gunnar Lind Haase Svendsen.
Professor Kurt Houlberg peger også på, at en skolelukning kan påvirke bosætningen i et område negativt, men nævner samtidig, at den negative befolkningsudvikling langt de fleste steder allerede var i gang.
- Det er en hønen og ægget-diskussion. Flytter folk, fordi skolen lukker, eller lukker skolen, fordi folk er flyttet. Der viser denne og tidligere analyser, at det oftest er tilfældet, at skolen først lukker, når børnetallet er faldet. Men der er også en effekt den anden vej. En skolelukning gavner næppe udviklingen i børnetallet, siger Kurt Houlberg.
Hårdt pressede kommuner
Et af de steder, hvor man har kunnet mærke udviklingen mod større skoler og mere centrale skoler, er i Jammerbugt Kommune. Her har man siden 2007 lukket seks byers sidste folkeskole. Det skyldes især, at man havde brug for pengene, som skolelukninger giver, i det kommunale budget. Det forklarer Mogens Gade (V), der er borgmester i kommunen og også var det, da beslutningerne om skolelukninger blev truffet:
- Efter kommunesammenlægningen var Jammerbugt Kommune meget hårdt spændt for økonomisk. Vi havde ingen penge i kassen, og derfor var vi tvunget til at træffe en række beslutninger, hvor skolelukningerne var nogle af dem. Vi var ikke en kommune, der lå i top, når det gjaldt serviceudgifterne, så nogle af de penge, vi realiserede ved skolelukningerne, brugte vi på andre områder, så det var også et forsøg på at løfte serviceniveauet lidt, siger Mogens Gade.
I nogle kommuner har man set, at der er oprettet en del friskoler i de tomme skolebygninger, men i Jammerbugt er der kun kommet en enkelt.
- De fik lov til at købe bygningen for en krone, så det var ikke, fordi at vi var imod det. Men at der ikke er åbnet flere er et eller andet sted udtryk for, at borgerne godt kunne leve med beslutningen. Og det understreger, at processen er meget vigtig, når man skal træffe den type beslutninger, som berører folk så meget, siger Mogens Gade.
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal Petersen (S) konstaterer, at befolkningsudviklingen og den stigende urbanisering satte kommunerne i en situation, hvor de var nødt til at tage et kritisk blik på de små skoler:
- Skoleklasser skal være store nok til, at eleverne både fagligt og socialt har nogle at spejle sig i, så de kan trives og udvikles. Når man ændrer på skolestrukturen, er det ikke for sjov, men typisk for at øge kvaliteten, fordi man for eksempel kan sikre, at eleverne har uddannede lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Alt for små klasser er både en social og en økonomisk udfordring, siger Thomas Gyldal Petersen.
Læs hele analysen hos KL
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.