HALSNÆS: Køb en grund i dag, men betal først om 18 måneder. Sådan lyder det nye slagtilbud fra byrådet i Halsnæs, som efterhånden er godt træt af, at ingen vil købe kommunens 61 tomme parcelhusgrunde i Kregme Syd.
Det nye salgskoncept gør det ifølge Frederiksborg Amtsavis muligt for køber at stille med en bankgaranti og en udbetaling med den klausul, at resten af beløbet først skal betales, når det gamle hus er solgt. Køber har frem til 31. december 2010 til at få huset solgt, hvilket er cirka 15 måneder længere frist end ved en normal frist hos en ejendomsmægler.
Der bliver også mulighed for at lægge beslag på en byggegrund uden bankgaranti og udbetaling. Det giver køberne op til 18 måneder til at finde den nødvendige lille million kroner, som grundene koster, og lykkes det ikke, annulleres handelen uden nævneværdige udgifter for køber.
- Som tiderne er i øjeblikket, er det en nødvendig risiko, som vi er villige til at løbe, siger konstitueret borgmester Fie Buchwald (L).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.