dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ved brug af systemerne Winkas og Hallmonitor vil Slagelse optimere brugen af kommunens haller og kunststofbaner. (Arkivfoto.)
Sletting Tine/Information/Ritzau Scanpix

Nysgerrighed hjælper:
Slagelse kan nu tjekke om bookede haller og baner bliver brugt

Ny løsning for haltider giver inspiration til andre kommuner.
10. MAJ 2023 7.25

SLAGELSE:  Når timerne i de kommunale idrætshaller fremover skal fordeles blandt foreningerne, så kan et nyt fælles datagrundlag hjælpe på vej. Slagelse Kommune har nemlig som en af de første kommuner arbejdet med at koble viden og brug af to eksisterende systemer, så haller og baner kan udnyttes bedst muligt, oplyser kommunen.

Langt de fleste vil gerne træne i haller og på fodboldbaner mellem kl. 16.30 og 20.30. Men det er desværre ikke altid muligt. Derfor har Fritidsafdelingen arbejdet med at koble viden og brug af to eksisterende systemer, Hallmonitor og Winkas, sammen for at give et endnu bedre grundlag for udnyttelse af haltiderne.

Hallmonitor tæller brugerne ved at tage stillbilleder af faciliteter, mens Winkas er systemet, som foreningerne kan booke tider i. Koblingen af data fra de to systemer betyder, at Fritidsafdelingen eksempelvis kan se, om kunststofbanerne og hallerne er booket, uden der er nogen – og så kunne der måske være andre i hallerne i det tidsrum.

Kørt i fem måneder

- Vi er meget begejstrede og vil gerne understøtte foreningernes arbejde bedst muligt og dermed også muligheden for hal- og banetider, og det har vi nu et mere solidt datagrundlag for at gøre, fortæller Troels Brandt (R), formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. 

Fritidsafdelingen fik idéen til den nye integrering mellem de to systemer, blev nysgerrrige på, om det kunne lade sig gøre og fik den udviklet i samarbejde med Hallmonitor og Winkas.

- Koblingen mellem de to systemer har kørt omkring fem måneder nu, og vi kan se, at det optimerer vores arbejde omkring vores bookinger. Det vil komme vores foreninger til gode, når vi forsøger at finde ledige tider, fordele nye tider og tilsvarende, for nu kan vi nemlig se på en smart måde, hvor effektivt vores faciliteter bliver brugt. forklarer Malene Rask, konst. chef for Kultur, Fritid og Borgerservice.

Flere andre kommuner, som f.eks. Køge og Furesø, er nu i gang med at også at få integreret løsningen og få effektiviseret deres faciliteter.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/slagelse-kan-nu-tjekke-om-bookede-haller-og-baner-bliver-brugt

GDPR