HELSINGØR: Fløjpartierne er ude, men resten er med i budgetaftalen, der "betyder lavere serviceniveau, ligesom børnefamilierne bliver ramt af højere takster", som det åbent meldes ud i aftaleteksten. Serviceniveauet på ældreområdet bliver også ramt, og på jobsiden forsvinder 40 kommunale årsværk, en proces der vil gå i gang straks efter andenbehandlingen og den endelige vedtagelse af budgettet på byrådsmøde 10. oktober.
"Et budget med besparelser over en bred kam" for at håndtere stigende udgifter på især det specialiserede socialområde. I alt rummer budgetaftalen besparelser for 38 mio. kr. i 2023 stigende til 46 mio. kr. hen over overslagsårene. Dertil kommer reduktioner for i alt 16 mio. kr. fordelt på det specialiserede socialområde, børneområdet og kommunens specialskole, der alle skal finde midlerne inden for hver deres egen ramme.
Derimod friholdes jobcentret for yderligere besparelser, og i daginstitutionerne fastholdes minimumsnormeringer efter Bupl’s definition. Men der indføres betaling for madordning for vuggestuebørn, og SFO-taksten stiger.
Trods disse og andre besparelser erklærer aftalepartierne sig tilfredse med, at det er lykkedes at skabe et budget i balance. Et udestående med rekruttering og fastholdelse skal løses ved at nedsættes en politisk følgegruppe til at notere sig diverse tiltag, der sættes i værk på de udfordrede områder, og rapportere dem samlet til byrådet.
Partierne bag budgetaftalen er De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre, SF og Danmarlksdemokraterne. Enhedslisten og Nye Borgerlige står udenfor.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.