Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Skov af møller på vej - i naturen

DEBAT Nu siger lokale politikere, at hvis staten kan opføre vindmøller i skov, så kan kommunerne vel også få lov. En bekymrende tendens, som ikke må få lov til at brede sig
7. FEB 2012 9.06

Af Nora Skjernaa Hansen

Kommunerne foreslår oftere og oftere, at fremtidige vindmølleprojekter placeres områder med store natur- og landskabsværdier, og staten følger trop: Fire ud af otte arealer, som staten netop har peget på til vindmøller, er i naturen - og for første gang foreslår staten vindmøller placeret i et § 3-beskyttet naturområde.

Ti vindmøller midt i et storslået, beskyttet landskab ved Middelfart, seks møller ved stranden syd for København eller op mod 40 vindmøller i den fredede Kærgård Klitplantage i Vestjylland.

Kommuner landet over peger ofte på beskyttet natur eller værdifuldt landskab, når de skal finde plads til nye vindmøller. Her kan de lokale politikere nemlig opfylde kravet om mere vedvarende energi, uden at skulle håndtere de mange naboklager, der som regel kommer, når møllerne placeres på landbrugsjorden og tættere på bysamfund.

Vi kan godt forstå, at nogle folk, gerne vil undgå at få vindmøller som nærmeste nabo, men kommunerne skal løse problemet ved at skabe områder i kommuneplanen, hvor der er plads til vindmølle-anlæg - ikke ved at skubbe møllerne ud i vores sparsomme naturområder. Kommunerne kan for eksempel opkøbe små landbrugsejendomme i det åbne land og nedlægge boligerne, så der bliver 'naboløse områder med plads til møller.

Skoven ryger bid for bid
Mens skovrydningsmaskinerne i Østerild efterhånden har ryddet hovedparten af de 245 hektar af klitplantagen, som skal fjernes for at gøre plads til det nationale testcenter for store havvindmøller, så har Morsø Kommune i efteråret fået tilladelse til at opføre fire vindmøller i Sønder Herreds Plantage, som er et fredsskovområde på Limfjordsøen Mors. Middelfart Kommune har netop foreslået at planlægge op til seks vindmøller placeret i et værdifuldt landskab ved Tybrind, og Varde Kommune har spurgt miljøministeren om lov til at placere op til 40 vindmøller i Kærgaard Klitplantage nær Vesterhavet.

Varde-politikernes planer om vindmøller i klitplantagen sker med argumentet om, at en del af plantagen i forvejen er forurenet af affald fra Grindstedværket, men det argument er indtil videre blevet afvist af miljøministeren. Samtidig peger staten dog selv på en række værdifulde eller beskyttede naturområder som placering for vindmøller, og har for første gang foreslået et antal vindmøller placeret i et eng-område, som er beskyttet § 3 natur.

Af otte forslag til nye vindmøller på statens egne arealer, er halvdelen i værdifulde natur- og landskabsområder. Et areal er beskyttet § 3 natur, et andet ligger indenfor strand-beskyttelseslinjen, og flere af områderne er af kommunerne udpeget som værdifuldt landskab eller ligger klos op ad fuglebeskyttelsesområder.

Naturfredningsforeningens høringssvar har protesteret over statens vindmølle-planer i de fire natur- og landskabsområder.

Den letteste løsning er ofte at placere vindmøller i naturområderne, fordi der ikke er ret mange boliger her, og vi kan mærke et skred i holdningen efter staten selv i 2010 gik foran med beslutningen om at placere testcenteret for de store havvindmøller i fredsskov i Thy.

Nu hører vi pludselig lokale politikere bruge argumentet, at hvis staten kan opføre vindmøller i skov, så kan kommunerne vel også få lov. Det er en meget bekymrende tendens, som ikke må få lov til at brede sig.


Natur- og planmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Nora Skjernaa Hansen

Nora Skjernaa Hansen repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i Miljøministerens arbejdsgruppe om kommunernes fremtidige vindmølleplacering, hvor også KL, Danmarks Vindmølleforening, vindmølleindustrien, Dansk Skovforening og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller er repræsenteret.