dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skolepædagoger bliver brugt som lærere

Pædagoger oplever at stå alene med faglig undervisning ifølge undersøgelse fra BUPL
14. AUG 2018 6.16

Når skoleelever møder ind til deres første skoledag, kan det være til klasseværelser, hvor pædagoger står ved tavlen. Det viser en undersøgelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) ifølge Politiken.

I undersøgelsen svarer 42 pct. af de 4057 adspurgte skolepædagoger, at de meget ofte eller ofte står alene med den faglige undervisning i fx dansk eller matematik.

66 pct. svarer, at de meget ofte eller ofte står alene med den understøttende undervisning, som fx kan være lektiecaféer. Med skolereformen fik skolepædagogerne en mere fremtrædende rolle, der tillod faggruppen at varetage 'afgrænsede undervisningsopgaver'.

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand i Dansk Lærerforening, er det problematisk, når elever i stigende omfang bliver undervist af nogen, der ikke har læreruddannelsen og ikke har undervisningskompetencen.

- Det er ikke tilfældigt, at Folketinget har besluttet, at man skal være uddannet lærer for at undervise i skolen. Det er heller ikke tilfældigt, at man her med den sidste ændring i folkeskoleloven har indskærpet, at man ikke bare skal være læreruddannet, men også have undervisningskompetence i det pågældende fag, siger han til Ritzau.

Han siger, at det er af afgørende betydning, at en lærer har de rette kvalifikationer. Formand i BUPL Elisa Bergmann, ser ikke, at det er et problem, at pædagoger nogle gange står alene med undervisningen. 

- Det er et problem, når de sættes til at varetage dele af den, som de ikke føler sig klædt på til. Og det gælder både den faglige og den understøttende undervisning, siger hun til Politiken.

Hun henviser til, at de 24 pct. af de adspurgte skolepædagoger ofte eller meget ofte får opgaver, de ikke føler, de har rette kompetencer til.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skolepaedagoger-bliver-brugt-som-laerere

GDPR