Nogle børn tager fri fra skolen for at tage på sol- eller skiferie. Andre orker bare ikke de lange dage foran tavlen. Og så er der dem, der bliver syge. Der er mange årsager til fravær, og på hver fjerde af landets folkeskoler havde de ældste elever i gennemsnit 16 dages fravær i skoleåret 2015/2016.
Det fremgår af en analyse af godt 900 folkeskolers fraværstal, som Jyllands-Posten har lavet. Tallene bygger på data fra Styrelsen for IT og Læring under Undervisningsministeriet.
Fraværet hos eleverne i 7. til 9. klasse bekymrer skoleledernes formand, Claus Hjortdal. Sammenhængen i skolegangen bliver udfordret, mener han.
Og det synspunkt deler forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA University College. Dels kan fraværet have konsekvenser for elevernes formåen i dansk- og matematiktimerne og ved de forestående eksamener. Dels kan fraværet gå ud over de unges sociale liv.
- I udskolingen kan det selvfølgelig have den konkrete effekt, at eleverne risikerer at få lavere karakterer ved afgangsprøverne, fordi man træner meget målrettet mod dem i timerne. Men det har også en social slagside. Skolen er bygget op omkring et fællesskab, og det er vigtigt, at man er der og forpligter sig, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.
Ikke kun udsatte familier
Ifølge forskningschefen er det især en bestemt gruppe børn, som har meget fravær, og som trækker op i den samlede statistik.
- Der er en tendens til, at mange elever har et relativt højt fravær, hvor årsagerne kan være sygdom og ferie uden for skolens ferieperioder. Men generelt er det høje fravær koncentreret om elevgrupper, som hovedsageligt kommer fra udsatte familier, hvor forældrene har problemer med at støtte op om deres børns skolegang, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han understreger, at det er forældrenes ansvar, at eleverne kommer i skole. Og det er ikke kun i udsatte familier, at de voksne skal hjælpe børnene ud af døren om morgenen.
'Spændende og varieret skoledag'
Hos foreningen Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen enig. Hun opfordrer dog skolerne til at reagere og gøre forældrene opmærksomme på det, hvis der er problemer.
- Det er vigtigt, at man ude på den enkelte skole får kigget bag om fraværsårsagerne og også får taget fat i forældrene og fortæller dem, at deres børn for eksempel har meget klatfravær, siger hun til Jyllands-Posten.
Eleverne selv vil gerne diskutere, hvorvidt tiden i klasseværelserne overhovedet er interessante nok til at holde deres gejst oppe.
- I stedet for at sige til tusinder af elever at de skal tage sig sammen og troppe op i skolen, er det lettere at angribe problemets rod ved at fortælle skolen, at den bør blive, som man politisk har besluttet, den skal blive. Den skal sørge for, at der er en spændende og varieret skoledag, siger formand for Danske Skoleelever Jens Vase Poulsen til Ritzau.
Ifølge avisens opgørelse topper kommuner som Høje Taastrup, Kalundborg og Glostrup, når det kommer til fravær. Her havde eleverne i 7.-9.-klasse henholdsvis 20,2, 20 og 19,4 fraværsdage i skoleåret 2015/2016.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
