Mens søndagens tronskifte tog næsten al opmærksomhed, har statsminister Mette Frederiksen (S) udskrevet Skolevalget 2024. I år deltager mere end 71.000 elever fra 8. til 10. klasse fra 710 skoler i 96 af landets kommuner.
Helt i tråd med et folketingsvalg skal de unge fra mandag 15. januar og tre uger frem igennem et valgkampsforløb, der arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
I DUF ser man det som en vigtig opgave at forberede den nye generation til demokratiet.
- Skolevalget er en rigtig god indgang til demokratisk deltagelse. Og i en tid med relativt færre unge i forhold til ældre befolkningsgrupper er det ekstra vigtigt, at unge deltager, siger forkvinde Christine Ravn Lund fra DUF.
Der bliver omkring 400 debatter på skoler rundt om i hele landet med de politiske ungdomspartier. På valgdagen den 1. februar kulminerer tre hektiske uger med stemmeafgivelse og valgfest på Christiansborg.
Forsmag på demokrati i praksis
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal forløbet give de unge en forsmag på, hvad demokrati er i praksis. Formålet er at bringe demokratisnakken ud af samfundsfagslokalerne og ind under huden på de unge ved at lade dem deltage i politiske debatter, tage stilling til mærkesager og ved til slut selv at skulle smide en seddel i stemmeboksen.
- Jeg er sikker på, at det er lærerigt og giver eleverne en indsigt i, hvilket privilegie det er at vokse op i et demokrati som det danske. Jeg håber, at eleverne tager nye erfaringer med sig, når forløbet slutter, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Ifølge DUF's demokratianalyse fra 2023 er der mange unge, som har følelsen af at have en holdning, som ikke er værd at lytte til.
- I forbindelse med skolevalget løfter vi de unges demokratiske selvtillid og mindsker også nogle af de barrierer, man kan føle, der er ved at deltage i demokratiet, siger Christine Ravn Lund.
Forkvinden for DUF peger desuden på, at Skolevalget også giver politikerne på Christiansborg et fingerpeg om, hvor landet ligger for de 13-16-årige i forhold til politiske spørgsmål.
- Det er jo også en vigtig gruppe at lytte til, når man skal finde retningen for Danmark. Så ud over at unge får mulighed for at deltage og blive klogere på demokratiet, så er det også et signal til beslutningstagerne om, hvad unge synes, er vigtigt, siger Christine Ravn Lund.
Det er femte gang, at de tre ældste årgange fra alle landets skoler bliver inviteret til at være med i det landsdækkende Skolevalg. Første gang var i 2015.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
