Skoleelever i folkeskolen må berede sig på, at undervisning svarende til et års skolegang vil blive udført af en vikar, viser en stikprøve fra Undervisningsministeriet, der har undersøgt, hvor mange timer i folkeskolen, der bliver gennemført som planlagt.
På nogle skoler vil vikaren stå der oftere. I løbet af 14 undervisningsdage i april dukkede der således en anden person end den faste lærer op og varetog undervisningen i 11,1 pct. af klokketimerne på 314 udvalgte skoler. Nogle af skolerne havde mere end 20 pct. vikardækning, skriver Jyllands-Posten.
- Det er et tal, hvor man tænker 'hold da op'. I et helt skoleliv er det et helt år af undervisningen, som bliver varetaget af andre end elevernes faste lærere. Det bekymrende er, når undervisningen bliver varetaget af en person uden uddannelse eller måske helt aflyses, siger Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre, til Jyllands-Posten.
Ifølge undersøgelsen er hendes bekymring velbegrundet, for i flere end halvdelen af vikartimerne møder en vikar uden læreruddannelse op. Det kan fx være en nyuddannet student eller en akademiker. Mindre end en tredjedel af vikartimerne bliver således gennemført af en læreruddannet vikar.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at vikardækningen skal så langt ned som muligt, men siger samtidig til Jyllands-Posten:
- Jeg synes ikke, at tallet er skræmmende højt. Man kan som forældre ikke forlange, at barnet har den samme lærer 200 dage om året hvert år. Det er en umulighed.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forsøgte i foråret at få skrevet ind i kommunernes økonomiaftale, at de skulle nedbringe vikarforbruget. Nu har hun sat sig sammen med kommuneforeningen KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen for at se på problemet.
- Antallet af vikartimer er for højt. Det har en kæmpe betydning for både, hvad eleverne får ud af undervisningen, og det gode børneliv, siger hun til Jyllands-Posten.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
