FURESØ: Ved årets Skolebyrådsdag for kommunens 8. klasser har skolebyrådet fordelt 100.000 kr. mellem seks aktuelle projekter, der alle har FN's verdensmål som fælles ramme, oplyser kommunen.
Hver 8. klasse sendte to skolebyrådsrepræsentanter fra Furesøs folkeskoler, som har forhandlet og diskuteret de fremstillede projekter. Eleverne har fået en dagsorden, som den ville se ud på et almindeligt byrådsmøde.
I løbet af november har 8. årgang forberedt sig på skolebyrådsdagen i samfundsfag, hvor de har arbejdet med FN's Verdensmål og den demokratiske beslutningsproces.
- Eleverne skulle dele rigtige penge ud til aktuelle, lokale problemstillinger, lige som vi gør i byrådet i det daglige. Hensigten er netop at give eleverne indblik i og forståelse for en demokratisk beslutningsproces. Det kan være rigtig svært at få regnskabet til at gå op og fordele pengene. Nogle gange vil man mere end man kan, siger Henrik Poulsen (S), formand for Udvalget for skole- og ungdomsuddannelse.
Furesøs Fælles Elevråd var værter for dagen og guidede skolebyrådet frem til den endelige beslutning:
Eleverne på Skolebyrådsdagen er med til at sætte et punktum for et år som officiel Ungdomskommune. Fordelingen skal nu godkendes officielt af byrådet, og det er ambitionen, at de vedtagne projekter bliver ført ud i livet i løbet af 2019.
Sådan valgte eleverne at fordele de 100.000 kr.:
- 10.000 kr. til Skolelandbruget til installation af LED-lamper fremfor de lysstofrør de har nu.
- 37.500 kr. til Gruppetilbud børn og unge, som har brug for at lære at håndtere deres vrede og udvikle deres sociale kompetencer samt uddannelse af en ekstra lærer til Gruppetilbud.
- 25.000 kr. undervisningsprojektet 'Rigtige penge klær' dig og din hverdag' om økonomi.
- 15.000 kr. til undervisningsmaterialer i alternative energiformer.
- 12.500 kr. til familieoplevelser for socialt udsatte familier
I forløbet er 8. årgang også blevet præsenteret for tre unge politisk aktive, som har fortalt om deres vej ind i demokratiarbejdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.