dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skatten på den sidst tjente krone stiger under Løkke

30 års fald i den såkaldte marginalskat er vendt til en mindre stigning. Brandærgerligt, lyder kritikken.
12. FEB 2018 8.58

Siden skatten på den sidst tjente krone toppede med 73,2 pct. under statsminister Poul Schlüter (K) i 1985, har skiftende regeringer haft det højt på dagsordenen at nedbringe den såkaldte marginalskat. Men 30 års nedadgående kurve er bremset, skriver Jyllands-Posten, og i stedet stiger den øverste marginalskat under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ledelse.

Det sker, til trods for at regeringen tirsdag i sidste uge kunne præsentere en aftale med Dansk Folkeparti om den skattereform, som Løkke og Venstre havde varmet op til i fem år. Marginalskatten stiger i perioden fra 2015 til 2022 med 0,08 procentpoint, så den lander på 56,53 pct., viser nye beregninger fra Skatteministeriet ifølge Jyllands-Posten.

Det svarer til omkring 800 mio. kr. i skat og skyldes, at bundskatten er blevet hævet flere gange fra 2015 og frem. Først for at finansiere en afskaffelse af brændeafgiften og siden for at finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften.

- Det er stærkt kritisabelt. Der har været en klar tendens til, at marginalskatten er faldet i 30 år. Og så er det da brandærgerligt, at udviklingen er stoppet. Navnlig når det sker under danmarkshistoriens ifølge den selv mest borgerlige og liberale regering, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos til Jyllands-Posten.

Først V-regeringen og siden V-LA-K-regeringen nedfældede ellers i sine regeringsgrundlag en klokkeklar ambition om, at 'regeringen ønsker at reducere marginalskatten. Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at det går den forkerte vej.

- Det er en lille ændring i marginalskatten. Men det er desværre en ændring i den forkerte retning, siger finansministeren til Jyllands-Posten, men fremhæver dog, at skattetrykket falder de kommende år.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skatten-p-den-sidst-tjente-krone-stiger-under-lkke

GDPR