FAXE / NÆSTVED / VORDINGBORG: Samarbejdet Sjælland Syd, der blev etableret i år 2000 som et samarbejde mellem 11 - senere 12 - kommuner på Sjælland, har vedtaget at ændre på samarbejdet. Det sker som konsekvens af, at kommunerne i kraft af kommunalreformen er blevet større - de 12 kommuner er blevet til tre.
Sjælland Syd's formandskab, borgmestrene i Faxe, Næstved og Vordingborg, har udsendt en fælles erklæring:
'Sjælland Syd-samarbejdet ændres pr. 31. december 2010, således at der fortsat er et organ for fælles interessevaretagelse, men uden en selvstændig struktur og eget budget.
Samarbejdet mellem de tre kommuner vil fortsat være baseret på en tæt dialog. Vi vil som borgmestre træde sammen efter behov og samarbejde på de områder, hvor kommunernes interesser er de samme. Det gælder f.eks. i forhold til infrastruktur, uddannelsestilbud, erhvervsudvikling eller vores fælles ønske om at tiltrække statslige arbejdspladser til regionen.
Kommunerne er med strukturreformen blevet større, og er dermed selv i stand til at løse mange af de opgaver, som tidligere blev løst i Sjælland Syd. Samtidig hviler opgaven med at varetage kommunernes fælles interesser i dag i større grad i KKR Sjælland. Der er derfor ikke nær samme behov for en formel, administrativ struktur omkring Sjælland Syd-samarbejdet.
De projekter, som allerede er sat i værk i Sjælland Syd, fortsætter som hidtil.'
De tre borgmestre er Knud Erik Hansen (S), Faxe, Henning Jensen (S), Næstved og Henrik Holmer (S), Vordingborg.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.