
SJÆLLAND: Efter knap to år som lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital stopper Jesper Gyllenborg for at overtage posten som koncerndirektør i Region Sjælland. Han efterfølger Leif Panduro Jensen, der i april meddelte, at han ville gå på pension. Det skriver regionen.
I sin tidligere stilling har Jesper Gyllenborg haft det primære ansvar for regionens håndtering af coronapatienter og det lægefaglige ansvar for sygehusenes vaccinationsindsats. Nu kan Gyllenborg se frem til at indgå i regionens øverste ledelse, hvor han får et særligt ansvar for de sundhedsrettede opgaver.
- Vi ønskede at få en koncerndirektør, som virkelig vil Region Sjælland, og som forstår de særlige muligheder, der er hos os. Det får vi med Jesper, som med sit indgående kendskab til regionen og særligt sygehusene kommer til at være et stærkt bindeled mellem de politiske visioner og sygehusdriften, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der glæder sig til, at få den nye koncerndirektør ind i regionens direktionen.
I 2000 fik Jesper Gyllenborg en kandidat i medicin fra Københavns Universitet og blev i 2008 uddannet speciallæge i neurologi. Fra 2009 og frem til han fik stillingen som lægefaglig vicedirektør, var han ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Han er 51 år og bor i Roskilde med sin kone.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.