dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sindslidende kan få det bedre

Ændret psykiatrisk indsats med bostøtte og dagtilbud i Århus giver bedre livskvalitet
27. MAJ 2010 11.50

ÅRHUS: En massiv indsats med fokus på, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig helt eller delvist, bærer nu frugt. En ny evaluering af indsatsen i social psykiatrien i Århus Kommune viser, at livskvaliteten blandt brugerne er steget markant på to år, oplyser Socialafdelingen.

Som en af de første kommuner i Danmark, har Århus Kommune siden 2006 arbejdet målrettet og intensivt med et stort kvalitetsudviklingsprogram, der har til formål at styrke indsatsen i retning af, at mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig og opnå et meningsfuldt liv med for eksempel arbejde og kontakt til familie og venner - kaldet recoveryorienteret indsats.

Den nye evaluering viser, at der er sket en markant stigning i brugernes oplevelse af livskvalitet og tilfredshed med kommunens indsats, siden brugerne blev spurgt i 2007.

Brugerne af socialpsykiatrien som omfatter bostøtte, dagtilbud, boformer, opsøgende indsatser og undervisning, oplever at have indflydelse på den indsats der tilrettelægges, og mange tror på, at de vil nå deres fremtidsmål.

Ligesom i 2007 blev brugerne bedt om at besvare otte spørgsmål baseret på Verdenssundhedsorganisationen WHO's livskvalitetsindeks.  I seks ud af de otte spørgsmål er der sket en signifikant forbedring i oplevelsen af livskvalitet.

Forskningen viser, at mange borgere med psykiske vanskeligheder  kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom.

Evalueringsrapporten kan læses i sin helhed her.


Foto: http://www.flickr.com/photos/jessekruger/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sindslidende-kan-faa-det-bedre

GDPR