
AARHUS: Det bliver ikke Bünyamin Simsek (V), som skal være Venstres spidskandidat, når man skal forsøge at fravrister borgmesterposten fra Jacob Bundsgaard (S), skriver TV2 Østjylland.
Simsek har besluttet ikke at stille op som spidskandidat til det kommende kommunalvalg, eftersom Venstres bestyrelse har ønsket en anden kandidat.
Simsek fik ved valget i 2017 5.742 personlige stemmer, og var altså et pænt stykke efter Jacob Bundsgaard, der fik 39.841 personlige stemmer. Det er dog ikke kun et spørgsmål om popularitet, men et generelt problem for Venstre.
- Hvis det kun var en Aarhus-udfordring, kunne det være udfordringen, men i Aalborg, Odense og København gik Venstre også tilbage i 2017. Det er en national udfordring for Venstre i de fire største byer. Man skal levere en strategi i Venstre, hvor man kan få borgmesterposten, siger Bünyamin Simsek til TV2 Østjylland.
Bünyamin Simsek vil dog stadig opstille som menigt medlem, ligesom han fortsat vil være rådmand for Teknik og Miljø frem til januar 2022.
Konservativt comeback
Det bliver ikke kun i Venstre, at der vil være ny spidskandidat ved det kommende kommunalvalg. Også i De Konservative vil der være ny spidskandidat, omend det er gammel kending, der gør comeback i lokalpolitik, skriver Altinget.
Steen Stavnsbo stopper således som formand for Aarhus Letbane for i stedet at blive ny spidskandidat for Konservative.
Steen Stavnsbo sad tidligere i perioden 2013-2017 i byrådet, men valgte ikke at genopstille i 2017. Nu forsøger han dog at gøre comeback, hvilket også betyder, at han stopper som formand for Aarhus Letbane.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.