
Ifølge direktør i Konkurrencestyrelsen, Agnete Gersing understreger afgørelsen, at det er et klart krav, at der skal være saglig begrundelse for at annullere et udbud.
- Det er vigtigt, at dette krav respekteres, da det koster både borgere og tilbudsgivere dyrt, hvis ordregivere afviser at indgå økonomisk fordelagtige kontrakter på usagligt grundlag, siger hun.
Usikker på kvaliteten
Silkeborg Kommune udbød i 2005 udførelsen af rengøring på skoler i kommunen.
Fem virksomheder afgav tilbud, der opfyldte alle udbudsbetingelserne.
Silkeborg Kommune besluttede dog at annullere udbuddet. Begrundelsen var, at Kommunen - hvis den accepterede det bedste tilbud - ikke var sikker på, at kravene til kvaliteten af rengøringen ville blive opfyldt, samtidig med at arbejdsvilkårene for de, der skulle udføre rengøringen, ville være som ønsket.
Konkurrencestyrelsen mente dog ikke, at dette var en saglig begrundelse for at annullere, bl.a. fordi der var stillet detaljerede krav til arbejdsmiljø, som tilbuddene opfyldte. Styrelsen klagede derfor til Klagenævnet for Udbud.
Skal betale sagsomkostningerne
Klagenævnet fastslår i kendelsen, at kommunens beslutning om at annullere alene byggede på en formodning om, at tilbudsgiveren ikke ville kunne opfylde kravene til kvalitet og arbejdsmiljø.
En sådan uunderbygget og subjektiv beslutning er i strid med EU?s ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip og er derfor ikke saglig, mener nævnet.
Silkeborg Kommune dømmes herefter til at betale sagsomkostningerne til Konkurrencestyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.