SILKEBORG: Ligesom sidste år er alle i byrådet enige om budgetaftalen, og ligesom sidste år omfatter enigheden også, at der vælges selvbudgettering frem for statsgaranteret udskrivningsgrundlag. I dette års budgetaftale giver det en gevinst på 70 mio. kr. i 2023 og en efterregulering i 2026, der vil koste mindre end en mio. kr.
Samme beløb hentes ind ved en række besparelser og reduktioner og effektiviseringer, heraf 31 mio. kr. alene ved en 0,71 pct.'s effektivisering på alle driftsområder. På SFO-området er der en besparelse på 2 mio. kr., der ikke er en rigtig besparelse, men øget forældrebetaling, og oveni det hele tages der 15 mio. fra kassebeholdningen, så det samlede beløb kommer op på 85 mio. kr.
Det er nemlig hvad der budgetteres med til udvidelser, hvoraf langt hovedparten går til familieområdet (20 mio. kr.), socialområdet (20 mio. kr.), ældreområdet (17 mio. kr.), kollektiv trafik (7 mio. kr.) og skoleområdet (7 mio. kr.). Alle nævnte er årlige beløb fra 2023 og frem.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Enhedslisten, SF, De Radikale og Nye Borgerlige. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 11. oktober.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.