dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hammershus, Bornholm.
Pelle Rink, Ritzau Scanpix

Sidste del af Hammershus-restaurering bevilget

Mantelgården, som ligger centralt i borgen, får en kærlig hånd
10. JUL 2018 13.36

BORNHOLM: Fra 2012 til 2016 blev de værst medtagne dele af Hammershus’ murværk restaureret takket være en donation fra A.P. Møller Fonden. Nu gør en ny stor donation det muligt også at restaurere resten og dermed komme helt i mål, oplyser Naturstyrelsen.

Da Naturstyrelsen i 2012 modtog en donation på 28 mio. kr. til restaurering af Hammershus var baggrunden, at store dele af Nordeuropas største borgruin var ved at falde fra hinanden. Derfor blev der i en periode på fire år arbejdet intenst på en restaurering af de mest beskadigede dele af borgens murværk.

Med en ny donation på 8,2 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden bliver det nu også muligt at restaurere de dele af ruinen, som er i mindre kritisk stand. Det vil især være Mantelgården, som ligger centralt i borgen, der nu får en kærlig hånd.

Restaureringsarbejdet foregår ved, at den moderne mørtel, som er blevet brugt ved 1900-tallets restaureringer, skiftes ud med en særlig kalkmørtel, der er fremstillet, som man gjorde det i middelalderen. Den gammeldags mørtel er langt bedre til at modstå vejr og vind end almindelig mørtel, som nemt frostsprænges. I forbindelse med restaureringsarbejdet dokumenteres murværket minutiøst ved hjælp af 3D-scanninger.

  • I foråret 2018 åbnede et nyt moderne besøgscenter ved Hammershus med udstilling og restaurant til glæde for de cirka 500.000, der hvert år besøger borgruinen.
  • Første etape af restaureringen og besøgscenteret blev muliggjort af en samlet donation på 102,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, hvoraf størstedelen er gået til besøgscenteret.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sidste-del-af-hammershus-restaurering-bevilget

GDPR