Allerød er et af de byråd, hvor SF har to pladser - her ud af 21 - og partiet opstiller igen Nikolaj Bührmann som spids, oplyser sn.dk. Det bliver fjerde gang for hans vedkommende.
Ved KV17 røg han med 569 ind på top fem over personlige stemmer - efter daværende borgmester Jørgen Johansen (K) med 1.612, Miki Dam Larsen (S) med 1.519, nuværende borgmester Karsten Längerich (V) med 663 - og foran endnu tidligere borgmester Erik Lund (K) med 425.
Bührmann, der er leder af et dagtilbud, overgås med sine 20 år i byrådet kun i anciennitet af Erik Lund. Ved KV17 øgede SF her sin gruppe fra en til to.
I Stevns har SF genvalgt sin spids fra KV17, Michael Graakjær, oplyser sn.dk. Han er ansat på medicinal-virksomheden Axellia og er tillidsmand for 3F'erne og fællestillidsmand på virksomheden.
SF havde her to pladser ud af 19 i perioden 2010-2013, men begge røg ud ved KV13, og siden har partiet ikke været inde i partiet, der har Anette Mortensen (V) som borgmester.
Det samme gør sig gældende i Varde, hvor byrådets 25 pladser ikke rummer partier til venstre for Socialdemokratiet. SF var inde med to pladser 2010-2013, og ifølge JydskeVestkysten reagerer partiet nu på, at det ved KV17 faktisk havde stemmer nok til et mandat, hvis det kun havde været i valgforbund sammen med EL.
Ved KV17 var de to røde partier derimod i valgforbund med de større partier S og R, som fik henholdsvis seks og en plads ud af det. 545 stemmer til SF og 729 til EL gav sammenlagt 1.274 og dermed mere end den gennemsnitlige pris på et mandat på 1.122. Men at få fuld valuta for de stemmer kræver altså, at man tager chancen og ikke går i alliance med meget større partier.
S-SF-EL-R-alliancen i Varde, der har V-borgmester i Erik Buhl, er således opløst nu. Gunner Poulsen er ny spids for SF og afløser Claus Larsen, der har været spids ved de seneste tre valg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.