RINGKØBING-SKJERN: SF's gruppeformand i Ringkøbing-Skjern Byråd, Peder Sørensen, har uden varsel meldt sig ud af partiet i frustration over partiets landspolitiske kurs. Han lod bomben springe på partiets generalforsamling tirsdag aften, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og hans begrundelse for udmeldelsen faldt også som lidt af en bombe: han har 'mistet troen på projektet', siger han.
Udmeldelsen reducerer SF's byrådsgruppe fra tre til to medlemmer, og partiet mister også sin plads i Økonomiudvalget, som Peder Sørensen ligesom sine øvrige poster ikke vil give fra sig. Trods ærgrelsen afskriver SF ifølge lokalformand Jørgen Rabjerg ikke fremtidigt samarbejde med den tidligere partifælle.
Om sin fremtid i politik siger Peder Sørensen, at han i første omgang vil være løsgænger, og hvis han skal tilslute sig et andet parti, skal det være 'med politik på en helt ny og inddragende måde', skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Med i overvejelserne er også at stifte 'en ægte tværpolitisk lokalliste'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












