SF kræver oprydning af ti jordforureninger på finanslov

På næste års finanslov vil SF afsætte penge til at oprense ti generationsforureninger.

Under sandet på stranden Harboøre Tange ligger et giftdepot, og netop derfor holdt SF i forbindelse med partiets sommergruppemøde sit pressemøde netop her. Partiet vil have afsat penge på næste års finanslov, som skal bruges på at oprense generationsforureninger som den ved Harboøre Tange, hvor Cheminova deponerede spildevand og giftigt affald.

- Lige her under os ligger et stort giftdepot, der stammer fra Cheminova. Det har mange gode SF'ere gennem tiden kæmpet for at få fjernet, sagde partiformand Pia Olsen Dyhr på pressemødet.

- Den kamp er ikke færdig. Forureningen er stadig en tikkende bombe under os og turismen. For hvem vil have lyst til at bade her, hvis inddæmningen brister?

Partiet foreslår at afsætte 750 mio. kr. fra 2021 til at begynde oprensningen af ti generationsforureninger. Danske Regioner har fremlagt en plan for, hvordan det kan ske i årene 2021-2032. Det er første fase af regionernes plan, som SF vil føre ud i livet.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev