
FOLKETINGET: SF vil ikke acceptere, at folkeskolen lige nu er ved at blive opdelt i et over - og underdanmark. Det fastslår SF's kommunalordfører Meta Fuglsang, som reaktion på nye tal, der viser, at det især er elever i udkantsdanmark, der får lave karakterer. Hun kræver, at der øjeblikkeligt nedsættes en udkantskommission.
- Danmark er lige nu i alvorlig ubalance. På grund af regeringens centraliseringspolitik, og alt for dyr transport, flygter de højtuddannede unge lige nu ind til byen for at være tættere på deres uddannelsesinstitution og vidensarbejdspladserne - og de kommer sjældent tilbage igen. Og derfor står vi nu i en situation, hvor polariseringen kan aflæses direkte af elevernes karaktergennemsnit, siger Meta Fuglsang og fortsætter:
- Vi vil sammen med Socialemokraterne nedsætte en udkantskommission, som skal analysere den regionale udvikling og udarbejde forslag til tiltag, der kan sikre en mere harmonisk udvikling, så flere højtuddannede vælger at bosætte sig udenfor storbyerne.
- Samtidig vil vi sikre, at der er tilgængelige uddannelsesmuligheder i yderområderne med et socialt og regionalt taxameter, så skoler ikke er tvunget til at dreje nøglen om pga. faldende elevtal, slutter SF'eren.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.