Bandemedlemmer, der vil forlade det kriminelle miljø, er ofte udfordret af en række komplekse problemstillinger.
Det kan være trusler om hævn. Det kan være misbrug af stoffer og alkohol, psykiske ar, gæld eller retssager for forbrydelser.
Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, som dykker ned i myndighedernes arbejde med det nationale bandeexitprogram, som har ti-års jubilæum i år.
Men med den rigtige støtte og et individuelt program kan selv de mest hårdkogte tidligere bandemedlemmer hjælpes videre til et normalt liv, lyder konklusionen.
Mette-Louise Johansen, seniorforsker hos Vive, er forfatteren bag rapporten. Ifølge hende spænder problemstillingerne ekstremt bredt.
Der kan være et behov for hjælp til alvorlige sikkerhedsproblemer. I andre tilfælde handler det om de helt lavpraktiske ting som hjælp til at finde en bolig, registrere en adresse og oprette et NemID-kort.
Den enkeltes behov
Derfor ligger nøglen til at få folk godt hjulpet videre også i at tilrettelægge et meget konkret program baseret på den enkelte persons behov.
- Selv de hårdest ramte kan faktisk få hjælp den her vej og lykkes med at komme ud med den her lidt mere håndholdte indsats.
- Det kan godt være, det er en langvarig proces, hvor man måske har nogle udsving undervejs. Men når man kommer om på den anden side, er man ude og begynder at blive integreret i nogle borgerfunktioner, man ellers ikke har haft.
- Det er det, der skal til, hvis man skal forlade bandemiljøet, siger hun.
Exitprogram i Østjylland
Forskningen er baseret på Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis arbejde med at hjælpe borgere ud af den kriminelle løbebane via det nationale exitprogram.
Her har tidligere rocker- og bandemedlemmer mulighed for at få hjælp til at forlade det kriminelle miljø. Det har over 200 personer benyttet sig af siden 2011.
Politiet selv kalder det en "ubetinget succes" at få så mange personer med.
Mette-Louise Johansen er tilbøjelig til at give dem ret. Men hendes forskning peger også på, at det langtfra er nogen nem proces.
Den er hård, langvarig og en af de største livsstilsomvæltninger, et menneske kan foretage.
En udfordring kan være ensomheden. For eksempel ses det tit, at et bandemedlem har boet tæt ved det kriminelle netværk hele livet og derfor ikke har mange relationer på den anden side.
Ifølge Mette-Louise Johansen betyder spøgelserne fra fortiden også, at en del tidligere bandemedlemmer har ar på sjælen.
- Mange lider af senfølgeproblemer. PTSD, angst og depressioner er ikke uvant for denne gruppe. Samtidig skal de håndtere at være i et exitforløb.
Hos organisationen Comeback arbejder direktør Poul Kellberg med unge mennesker, der vil væk fra den kriminelle løbebane. Han genkender billedet fra rapporten:
- Det er alle parametre for udsatte mennesker, der slår igennem her. Derudover er der et trusselsbillede.
Poul Kellberg fortæller dog, at de fleste med den rette hjælp kan blive sporet væk fra det kriminelle miljø.
- Det er komplekst, det er svært, og mange myndigheder skal samarbejde. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Nogle gange tager det bare lang tid, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
