Lovgivningen på handicapområdet trænger til en gennemgribende revision, mener HK/Kommunals Socialpolitiske Udvalg, der nu indleder en politisk dialog med ministre og socialordførere. Udvalget har gennemført et serviceeftersyn af handicaplovgivningen, der ifølge udvalgets formand, Per Støve, trænger til en markant opstramning:
- Sagen er, at der er store problemer med afgrænsningen mellem Serviceloven under Socialministeriet og Sundhedsloven under Sundhedsministeriet. Mangel på sektoransvar betyder, at de handicappede borgere ofte må vente alt for lang tid på afgørelser om blandt andet hjælpemidler, fordi vi som sagsbehandlere anvender uforholdsmæssigt meget tid på at afklare sektoransvaret.
Som løsning på uklarhederne i den nuværende lovgivning foreslår Socialpolitisk Udvalg ifølge KH Kommunal, at Folketinget nedsætter en national instans, der kan afgøre de mange tvister om sektoransvar. En sådan national instans kan ifølge Per Støve også sikre, at der bliver udviklet en landsdækkende praksis, hvor samlede løsninger på sektoransvaret kan give et gedigent løft til en mere effektiv sagsbehandling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.