FREDERIKSHAVN: Fiskeriminister Mogens Jensen (S) mødes mandag med de seks borgmestre i Nordjysk Fiskerikommune Netværk i Frederikshavn. Derefter møder han Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, og andre repræsentanter for fiskeriet på Strandby Havn, skriver kommunen.
Temaet for begge møder er udfordringer og muligheder for dansk fiskeri. Og særligt ét emne vil komme til at fylde på dagen: kameraovervågning af fiskefartøjer i Kattegat.
Som det første land i Europa skal Danmark nu indføre elektronisk monitorering, kameraovervågning af fiskefartøjer. Den elektroniske monitorering skal installeres på fiskefartøjerne gradvist indtil udgangen af 2021. Kravet om kameraovervågning blev en realitet under forhandlingen af 2020-fiskekvoterne i EU. Formålet er ifølge fiskeriministeren at beskytte blandt andet torskebestanden i de danske farvande.
Men overvågningskravet bliver mødt med vrede hos landets fiskere, hvor mange tolker det som et tegn på mistillid.
- Fiskerne ser kravet om kameraovervåning som unødig mistænkeliggørelse af dem. Og det vækker vrede hos dem. Vi står skulder ved skulder med fiskerne i denne sag i Nordjysk Fiskerikommune Netværk. Men vi hilser ministerens besøg og muligheden for at vende situationen med ham velkommen, siger borgmester Birgit S. Hansen (S).
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.