dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efter valget:
Seks stemmer gik til den forkerte Nicklas

Optællingsfejl i Guldborgsund flytter ikke DF-pladser. Klage over borgmester-parkering på Mors afvist - ligesom spekulation over timing af træls letbanenyhed i Odense.
5. DEC 2021 9.50

En klage over opgørelsen af personlige stemmetal imellem to kandidater fra Dansk Folkeparti ved regionsrådsvalget har vist sig at have hold i virkeligheden, skriver Folketidende.

Guldborgsund Kommune har konstateret en fejl på valgstedet i Sundby, hvor seks stemmer fejlagtigt gik til Nicklas Nymann, selv om de skulle være gået til Nickolai Hamann - begge fra DF. Fejlen fik ingen betydning for partiets stedfortræderliste.

Nu vi er ved DF, så er der i Fredensborg fortsat uro i partiet, der røg helt ud ved valget. Flemming Rømer (DF) sidder stadig i byrådet perioden ud, men har i følge Humleborg Online mistet tilliden fra sit bagland og har måtte melde sig ud af den lokale DF-bestyrelse.

En anden klage over valghandlingen - på Mors - gik på, at borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) og udvalgsformand Meiner Nørgaard (DF) på valgdagen havde parkeret for tæt på valglokalet med deres parti-reklame-biler, før administrationen fik dem til at flytte bilerne.

Iføge Nordjyske var der enighed i byrådet om at se det som menneskelig fejl og afvise klagen. Den kom fra EL-spids Pia Mark Thorsen, der ikke blev valgt.

I Odense har der i ugens løb været spekulationer blandt de borgerlige om en udspekuleret timing af en melding om endnu en forsinkelse af letbanen. Søren Windell (K) og Christoffer Lilleholt (V) undrer sig i Fyens Stiftstidende begge over, at den træls melding først kom efter valget - lidt ala, at det for regeringen var belejligt først at åbne en kuvert om sms'er i mink-sagen efter kommunalvalget.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) afviser spekulationerne: "Der sidder en professionel bestyrelse for Odense Letbane, som har ansvaret for deres processer, og jeg har ikke nogen grund til at mistænke dem for at være uvederhæftige i forhold til valget."

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/seks-stemmer-gik-til-den-forkerte-nicklas

GDPR