
Seks sydjyske borgmestre henvender sig nu direkte til inderigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) for at forhindre lukningen af Hjertecenter Varde, skriver Varde Kommune.
- Vi beder om et møde direkte med ministeren, da Sundhedsstyrelsen har udmeldt, at der skal foretages mindst 750 operationer om året, hvis man skal lave hjerteoperationer. Dette krav kan Hjertecenter Varde ikke leve op til, men tallet vækker i vores del af landet stor undren, da det virker helt udokumenteret, at man skal op på det antal for at have en god kvalitet. Hjertecenter Varde er vel landets bedste på kvalitet, og i USA har man mange højt specialiserede enheder, der udfører mellem 200 og 300 operationer om året, siger Gylling Haahr (V).
- Styrelsens tal vækker derfor stor undren, og det er derfor vi har bedt om et møde direkte med ministeren, så vi kan finde ud af, hvad grundlaget er for at lukke Varde. Vore borgere får fremover en længere vej til en operation, hvis de alle skal transporteres til og fra Odense Universitets Hospital - uden at der i øvrigt er nogen form for dokumentation for, at kvaliteten derved bliver bedre. Vi håber at få disse ting grundigt belyst gennem en direkte debat med ministeren, og vi håber naturligvis også, at ministeren vil derefter vil træffe en ny beslutning. Til gavn for en meget lang række borgere i vores region.
Bag henvendelsen til Bertel Haarder står borgmestrene i Esbjerg, Vejen, Fanø, Billund, Tønder og Varde Kommune.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.