
Landets kommuner er blevet markant bedre til at ramme budgettet, men der er stadig stor forskel på tværs af kommunerne og de kommunale serviceområder. Særligt har mange kommuner svært ved styre udgifterne til udsatte grupper, lyder det fra VIVE.
Hent VIVEs kommunetal, juni 2018.
Tidligere var budgetoverskridelser reglen frem for undtagelsen i mange kommuner. Sådan er det ikke længere. De fleste kommuner har siden 2011 brugt færre penge på serviceydelser, end de havde budgetteret med. Det hænger sammen med, at staten i 2011 indførte skærpede økonomiske sanktioner over for kommunerne, hvis de ikke er i stand til at holde serviceudgifterne inden for den aftalte økonomiske ramme. Siden da har kommunerne under ét hvert år brugt mindre, end det de havde budgetteret med ved årets start.
- Der kan være mange gode grunde til, at kommunerne ikke kan ramme budgettet præcist. Men hvis der er store budgetafvigelser, så mister budgettet sin værdi som pejlemærke for, hvilken service borgerne kan forvente at få. Det gælder uanset, om der er tale om budgetoverskridelser eller budgetunderskridelser, siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi i VIVE.
Klik på det interaktive kort for at se tallene for de enkelte kommuner
Svært at styre budgettet for udsatte grupper
Selvom kommunerne er blevet bedre til at ramme budgettet, så kniber det stadig for mange at styre økonomien på områderne for både udsatte børn og voksne, fx misbrugere og personer med handicap. Begge områder har været præget af budgetoverskridelser hvert år fra 2014 - 2017.
- Kommunerne kan have svært ved at styre udgifterne på disse områder, fordi målgrupperne ofte har meget sammensatte og komplekse behov. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper, samtidig med at de enkelte sager kan være meget dyre. De forhold gør det ikke alene vanskeligere at styre udgifterne, men også at få indsigt i, hvilke resultater der er opnået i forhold til de behov, som borgerne har, forklarer Kurt Houlberg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.