dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sådan arbejder kommunerne med Verdensmålene

En omfattende undersøgelse er nu klar til publicering og afslører, hvordan kommunerne arbejder med Verdensmålene, samt hvor udfordringerne ligger.
31. MAJ 2019 8.35

I efteråret 2018 gennemførte KL en undersøgelse i landets kommuner, som skulle afklare, hvordan der arbejdes med FN's 17 verdensmål, og nu er resultaterne klar. Det oplyser KL.

Undersøgelsen har blandt andet spurgt til, hvordan indsats og fremgang måles, samt hvilke udfordringer kommunerne møder. KL har offentliggjort resultaterne i Samfundsøkonomen, og 90 pct. - svarende til 53 kommuner -  angiver, at de allerede er i gang med at arbejde med verdensmålene eller overvejer at gå i gang. Tre kommuner har fravalgt at arbejde med dem. 

En af de årsager, som ifølge kommunerne gør det vanskeligt at komme i gang, er, at det kan være svært at oversætte de globale samfundsproblemer til lokal, dansk kontekst, og at det kan være svært at nå i en i forvejen travl hverdag. Derfor efterspørger de metoder og redskaber til at komme i gang

For at komme succesfuldt i mål med verdensmåls-arbejdet, er det en forudsætning, at den politiske forankring er på plads, og at der bliver arbejdet med dem i et langt, sejt træk og ikke bare som et quick fix.

Klimaet er vigtigst
Adspurgt til tilgangene til arbejdet med Verdensmålene, er kommunernes svar vidt forskellige. Nogle af kommunerne bruger Verdensmålene til at beskrive den måde, de allerede arbejder med en række indsatser på, mens 55 pct. angiver, at de har fungeret som et redskab til at nytænke kommunens indsatser.

21 pct. af kommunerne bruger Verdensmålene til at brande kommunen over for nye tilflyttere, som rekruttering og til at tiltrække virksomheder. 

Desuden er der også forskel på, hvor arbejdet med Verdensmålene har deres udspring. 41 pct. svarer, at de er politisk forankret i kommunalbestyrelsen, mens de i 17 pct. er forankret i et specifikt fagudvalg - typisk teknik- og miljøudvalget.

Og af de i alt 17 verdensmål er det da også mål nr. 13, der fylder mest: klimaindsatsen. Og som en central aktør og leverandør af offentlige serviceydelser er kommunernes rolle vigtig i at nå 2030-målene. 

ibs

Find hele publikationen her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sdan-arbejder-kommunerne-med-verdensmlene

GDPR