VIBORG: På institution Unoden i Viborg har sang fået en central plads hos børnehavebørnene og pædagogerne. Sang er nemlig med til at give mere ro og færre konflikter mellem børnene. 'Dem man synger med, slår man ikke på', lyder budskabet til børnene fra pædagogerne. Det skriver TV MidtVest.
Unoden er ti år gammel, og har altid haft et særligt fokus på musik. Senest i et nyt musikprojekt kaldet Sangglad. Et projekt, som er udviklet af Sangens Hus i Herning i samarbejde med konservatorieuddannede musikpædagoger og pædagoger. Med en bevilling fra Kulturministeriet blev Sangens Hus etableret i 2013. Projekt Sangglad havde sin begyndelse i 2016 og slutter i 2020. Lige nu er 50 institutioner tilmeldt projektet, og målet er at nå op på 100.
- Der er rigtig meget forskning, der viser, at det er godt at synge. Man får trænet sprogets lyde, og man kan også få en bedre forståelse af, hvad tingene betyder. Der er også noget omkring det sociale, hvor man oplever mere pro-social adfærd, at man simpelthen bliver sødere ved hinanden. Og så er der det her med de tosprogede, hvor der også er meget forskning, der viser, at sang er godt for dem, hvis det sættes i de rigtige rammer, siger Stine Isaksen, redaktør ved Sangens Hus.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.