SAMSØ: Samsø Kommune havde afskediget en faglig leder, en medarbejder og en vikar i familieafdelingen, fordi de ikke kom på arbejde, og fordi forhandlinger mislykkedes.
Dansk Socialrådgiverforening gjorde naturligvis, som de skal, opmærksom på, at de ville protestere. Imidlertid kom der ingen protester vedrørende de to medarbejdere, hvorimod man forlangte afskedigelsen af den faglige leder indbragt for et afskedigelsesnævn. Dansk Socialrådgiverforening fremførte, at afskedigelsen var uberettiget, og man krævede en erstatning på 341.000, oplyser Samsø Kommune.
Mens sagen kørte, søgte Dansk Socialrådgiverforening og den afskedigede faglige leder at lægge pres på kommunen ved at foranledige løbende negativ omtale i aviser, forsideartikler i Socialrådgiverforeningens fagblad og på landsdækkende TV.
Temaerne skiftede
Kommunes politiske udvalg skulle have taget en beslutning, der var fagligt uforsvarlig og utilstedelig og ikke lovmedholdelig. Kommunen tænkte mere økonomi end faglighed. Kommunen havde en dårlig lederstil. Kommunen behandlede generelt de truede børn dårligt. Kommunen havde et dårligt arbejdsmiljø. Kommunen nedprioriterede forebyggelse etc, opsummerer Samsø Kommune.
Sluttelig blev et nyt tema introduceret, at afskedigelsen skulle handle om manglende ytringsfrihed i kommunen.
Sagen blev afgjort d. 30 juni i afskedigelsesnævnet bestående af en højesteretsdommer, to dommere fra Dansk Socialrådgiverforening og to dommere fra KL.
Kommunen blev frifundet - utvetydigt og uden forbehold.
Dommen har i øvrigt også principiel betydning, idet den viser, at en medarbejder kan afskediges uden, at der forinden foreligger en advarsel.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.