De er opdelt og afgrænset, så kunderne kan vælge efter deres specifikke behov for outsourcing.
SKI lancerer 1. maj 2010 en ny, tre-årig rammeaftale for It-drift - kapacitet (02.22), der dækker behovene for driftskapacitet i offentlige it-organisationer. Aftalen er en del af SKI's samlede it-palette, og den gør det nu muligt at lave én samlet outsourcing af organisationens it-drift miljø efter eget behov.
- Man kan koncentrere sig om at vælge præcis de it-driftsydelser, man ønsker at outsource, idet jura og kontrakt-regler på forhånd er aftalt og reguleret i rammeaftalen. Der er ingen delaftaler på den nye aftale, så ydelserne kan sammensættes frit og evt. tilpasses det samlede indkøb via et mini-udbud, siger Søren Bo Christiansen, udbudschef i SKI.
Opdelt og afgrænset
Rammeaftalen omfatter opdelte og afgrænsede drifts-, support- og tillægsydelser, og leverandørerne kan derfor levere samtlige produkter på aftalen på kryds og tværs. Priserne kan opdateres to gange årligt, så de aktuelle markedspriser ved direkte tildeling afspejles, og ved miniudbud er der mulighed for yderligere konkurrenceudsættelse.
- Når man køber it-drift på SKI's rammeaftale er det nemt, fleksibelt og tidsbesparende. Alle de juridiske aspekter ved outsourcing af it-drift er afklarede, og kunderne kan i stedet fokusere på det strategiske sigte og koncentrere sig om, hvilke ydelser de ønsker at købe ind.
SKIs leverandørkodeks pålægger aftalens leverandører at samarbejde. Det betyder, at deres indbyrdes samarbejde er styret, hvis man som kunde ønsker at benytte sig af en fler-leverandør strategi.
- Desuden er ydelserne splittet op. Det sikrer gennemsigtighed på et komplekst marked og giver med sammenlignelige priser overblik. Endelig synliggør de helt klare flader til de øvrige SKI-aftaler på it-området snittet mellem driftskapacitet og applikationsdrift. Derfor kan man sagtens hægte andre it-aftaler på som fx rammeaftalen for Systemløsninger, Projekter og Vedligehold (02.18) eller 02.23, der dækker It-drift - forvaltning. På den måde er det fx muligt, at få udviklet en applikation på den ene aftale og få den "driftet" på den anden.
Servere og netværksudstyr er oftest store strømslugere. Derfor er det en god ide at se på elforbruget, når man vælger. I forbindelse med SKIs valg af leverandører har den såkaldte PUE-værdi (Power Use Effectiveness) været et vigtigt parameter.
Rammeaftalen træder i kraft 1. maj 2010 og løber frem til 30. juni 2013 med mulighed for forlængelse i op til 12 måneder. Den erstatter de tidligere rammeaftaler 'Midrange' og "Distribueret miljø".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.