Opfordringen kommer fra Projektcenter Sønderjylland, der arbejder med sygemeldtes muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Det sker i et samarbejde mellem kommuner, faglige organisationer og de praktiserende læger.
- Netop de praktiserende lægers deltagelse i samarbejdet er vigtig, siger projektkoordinator Nikolaj Stage Jensen.
- Lægen spiller en vigtig rolle i sygedag-pengesagerne og er et vigtigt element i den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet på trods af sygdom. Vores erfaring er, at der er interesse for en dialog med kommunerne, men til trods for det, er det vanskeligt at få læger til at møde op til et arrangement. I og med at lægen er en privat erhvervsdrivende, er han eller hun tvunget til at træffe nogle knivskarpe valg, hvor kurser i for eksempel behandling ofte har forrang frem for mere bløde emner som samarbejde med de sociale myndigheder.
Middag på restaurant
Den lidt utraditionelle metode er valgt i et forsøg på at få en bredere dialog i gang mellem læger og sagsbehandlere. Og hvem kan sige nej, når der ringer en og inviterer på middag på Restaurant Knapp.
Arrangementet finansieres af EU’s Socialfond og finder sted den 1. november. Jurist og filosof, Henrik Høgh fra Københavns Kommune fortæller om, hvordan dialogen mellem læger og kommuner kan styrke mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gavn for den sygemeldte selv og til gavn for virksomhederne.
Hver dag er ca. 143.000 danskere ikke på arbejde på grund af sygefravær.
Projektcenter Sønderjylland er et samarbejde mellem beskæftigelsesrådene i de fire sønderjyske kommuner. Siden 2004 har centret afholdt kurser og andre aktiviteter omkring sygefravær og hvordan virksomheder kan sikre sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.